Vores arbejde kan ikke ske uden dig
Vær med til at skabe bedre behandling og livsvilkår for mennesker med gigt.
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
-
Diagnoser
+
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
Forsker i bedre behandling af kuskefingre
Kuskefingre er en tilstand, hvor fingrene bøjes ind mod håndfladen, så de ikke kan strækkes ud. Med støtte fra Gigtforeningen forsker læge og ph.d.-studerende Laura Houstrup Matthiesen i en skånsom behandling. Vi har interviewet den unge forsker om hendes projekt.
Foto: Lars Horn
Hvad er kuskefingre?
Kuskefingre, eller kuskehånd, er en mere mundret betegnelse for den kroniske sygdom Dupuytrens kontraktur. Kort fortalt er det en sygdom, som danner knuder i håndens bindevæv, der gør, at fingrene bøjes ind mod håndfladen og ikke kan rettes ud. Det lyder måske ikke så alvorligt sammenlignet med andre sygdomme, men forestil dig en hverdag, hvor du ikke kan bruge dine fingre. Hvordan åbner du en dør? Hvordan tager du tøj på? Hvordan giver du hånd? Det er enormt invaliderende og kan virkelig påvirke din livskvalitet.
Der findes ingen kur, og man kender ikke til nogen forebyggelse. Derfor forsker vi i at forbedre behandlingen, så flere med kuskefingre kan få en dagligdag, hvor de kan bruge deres hænder.
Hvad går studiet ud på?
Vi undersøger nålebehandling af kuskefingre. Som det er nu, kan sygdommen behandles med nåle, der stikkes ind i det stramme bindevæv. Behandlingen er god til at rette fingrene ud – patienterne er tilfredse, og de kommer sig hurtigere end ved operation. Men risikoen for, at problemet vender tilbage, er stor, og så skal patienten igennem behandlingen en gang til. Nålebehandlingen er desværre ikke en kur, og der er forskel på, hvordan behandlingen udføres. Nogle steder bruger man indsprøjtning med binyrebarkhormon, andre ikke. Vi undersøger binyrebarkhormonets virkning i forbindelse med nålebehandlingen. Vi har en hypotese om, at når vi tilføjer binyrebarkhormon, kan patienten bevare sin håndfunktion i længere tid og skal ikke have gentaget behandlingen så ofte. Samtidig undersøger vi, om der opstår bivirkninger ved at tilføje binyrebarkhormon.
Hvad forventer I af studiet?
Vi håber selvfølgelig, at vi med binyrebarkhormon kan sørge for, at effekten varer ved i længere tid, og at patienterne bliver symptomfrie i længere perioder ad gangen.
Om forskeren
- Laura Houstrup Matthiesen, 26 år
- Ph.d.-studerende ved Regionshospital Silkeborg, Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi
- Har taget et års orlov fra medicinstudiet for at forske, men bliver færdiguddannet læge fra Aarhus Universitet i 2025, hvorefter hun afslutter sit forskningsprojekt.
Gigtforeningen har støttet forskningsprojektet med 325.000 kroner.
Publiceret 19.08.2022
