• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Hvorfor har hver femte stadig ondt efter at have fået en knæprotese?

Omkring hver femte, der får indsat en knæprotese på grund af artrose, har stadig smerter efter operationen. Hvorfor ved man ikke. Med en million kr. fra den særlige forskningspulje har Gigtforeningen støttet professor Lars Arendt-Nielsens forskningsprojekt, der skal forsøge at finde nogle af årsagerne.

Foto: Lars Horn

Professor Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet er med sit team blandt verdens førende inden for smerteforskning. Nu skal de med støtte fra Gigtforeningen se nærmere på noget, der længe har været en gåde for både patienter og fagfolk: Hvorfor har nogle patienter stadig ondt, selvom de har fået udskiftet knæet på grund af artrose?

"Langt de fleste får det fantastisk efter indsættelse af en knæprotese, en såkaldt knæalloplastik, men 15–20 % har fortsat smerter. Og kroniske smerter efter operation er problematiske, da der ikke er mange muligheder for at behandle dem. Det skyldes bl.a. manglende viden om de underliggende faktorer, som medfører smerterne," forklarer Lars Arendt-Nielsen.

I projektet bygger Lars Arendt-Nielsen og hans forskere videre på den enorme viden om smerter, de har opbygget gennem årene. En viden, der har betydet ændring af praksis.

"Vi har påvist, at man oftest ikke kan operere smerten væk og har fundet ud af, at der kan blive ved med at være smerteimpulser efter en ellers teknisk vellykket knæoperation. Så på baggrund af vores forskning er man blevet meget påpasselig med at operere det samme knæ igen – såkaldt revisionskirurgi – medmindre smerterne skyldes tydelige tekniske eller mekaniske detaljer,” siger professoren og fortsætter:

"Vi ved nu, at revisionskirurgi i ca. 85 % af tilfældene ikke fjerner smerterne, men oftest gør dem endnu kraftigere. Så målet for vores projekt er for det første at finde ud af, hvordan man kan minimere antallet af patienter, som får smerter efter den første operation. Og for det andet, hvis patienterne fortsat har smerter efter operationen, hvordan de kan minimeres. For patienterne kan ikke fortsætte med Panodil og iburprofen resten af livet."

Kombinerer eksisterende viden med ny viden

Med den nye bevilling i hånden vil forskerne prøve at forstå nogle af de faktorer, der sandsynligvis ligger til grund for kroniske smerter efter indsættelse af en kunstig knæprotese. De vil forsøge at kombinere de mange avancerede smertemålingsmetoder, de allerede har udviklet, med nye biomarkører. En biomarkør er noget, der kan måles, og som viser tegn på sygdom eller en tilstand. F.eks. særlige antistoffer i en blodprøve ved en infektion.

"Nogle af de biomarkører, vi interesserer os for, har med epigenetiske forandringer at gøre – de siger noget om, hvordan forskellige udefrakommende faktorer kan påvirke den måde, vores gener virker på og producerer forskellige signalstoffer," siger Lars Arendt-Nielsen.

I en række studier har forskergruppen som noget helt nyt vist, at epigenetiske forandringer kan ændre smertesystemet og gøre det mere følsomt.

"Det er faktisk påvist, at en række specifikke epigenetiske biomarkører med en vis sikkerhed kan forudsige, om en given patient fortsat vil have kroniske smerter efter en knæalloplastik. Så det er håbet, at vi ved at måle smertefølsomheden, epigenetiske biomarkører og en række kliniske faktorer kan blive bedre til at forudsige, hvilke patienter der har størst risiko for fortsat at have smerter efter en knæoperation. Og at vi kan blive klogere på de underliggende årsager til den fortsatte smerte. Lykkes det, kan vi forhåbentlig komme tættere på behandlingsstrategier for de mest udsatte patienter."

Et vigtigt klap på skulderen

Selvom Lars Arendt-Nielsen er vant til at modtage både dansk og international hæder og anerkendelse for sin forskning, er han glad og stolt over støtten fra Gigtforeningen.

"Bevillingen er den flotteste bevilling, man kan få fra Gigtforeningen. Den er et stempel på, at de seneste 30 års forskning har betydet noget, og at man stadig synes, at det er et vigtigt område – selv om der er så mange andre vigtige områder inden for Gigtforeningens sfære. For os er det virkelig en cadeau – ikke så meget mig selv, men alle de folk, jeg arbejder sammen med og alle de patienter, som har deltaget. Så det er en bevilling, vi er voldsomt stolte af."

Læs også artiklen "Ny banebrydende forskning viser protesens betydning for knæets funktion"