Lyt til viden om gigt
Landets førende læger fortæller alt det, der er værd at vide om en række gigtsygdomme.
Landets førende læger fortæller alt det, der er værd at vide om en række gigtsygdomme.
Vi har bedt sundhedsordførerne fra de politiske partier svare på, hvad de vil gøre for mennesker med gigt. Læs her, hvad Stinus Lindgreen svarer.
Min nu afdøde mormor led af gigt, hvilket især i hendes sidste år var en stor gene for en ellers meget aktiv ældre kvinde.
Det er jo desværre velkendt, og vi må jo også forvente en stigning med den demografiske udvikling, vi ser ind i. Det er jo både menneskeligt og økonomisk fattigt, hvis vi accepterer en sygdomsbyrde, der kan behandles eller i bedste fald forebygges.
Med de stigende tal er det selvfølgelig noget, vi skal tage alvorligt, og en løsning kunne være en decideret kronikerplan, der tager et helhedsblik på området.
Hvis det er det, der giver den bedste effekt, er det da værd at se på - men det ved jeg ikke på stående fod, om det er. Men da det er velkendt, at multisyge, der tager meget forskellig medicin, ofte har nedsat livskvalitet og kortere levetid, er det værd at se på.
Der skal selvsagt sættes ind på flere områder for at løse et så stort og komplekst problem. I Radikale Venstre peger vi bl.a. på, at der skal ses på en bedre anvendelse af forskellige sundhedsfaglige grupper – hvordan kan man supplere hinanden bedst muligt og bruge andre grupper end dem, man normalt snakker om. Kan vi bruge farmaceuter, portører, ernæringseksperter, fysioterapeuter osv. mere for at frigøre tid til kerneopgaverne?
Derudover vil vi gerne gøre op med den meget firkantede behandlingsgaranti, fordi den fører til en suboptimal anvendelse af ressourcerne. Ved at have en differentieret garanti baseret på faglighed kan man bruge både sengepladser, penge og personale bedst muligt til gavn for både patienter og ansatte.