• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Hvordan taber jeg mig?

Jeg er blevet alt for tyk, og vægten belaster mine knæ, som gør ondt på grund af slidgigt. Jeg kan ikke dyrke motion som tidligere, og når jeg har ondt og er trist, spiser jeg for meget. Hvad gør jeg? Sådan lyder et spørgsmål til Gigtforeningens rådgivning – læs eksperternes svar.

Spørgsmål

Jeg er blevet alt for tyk og ved, at vægten belaster mine knæ, som gør ondt på grund af slidgigt. Man hører alle steder, at det er vigtigt at træne, men jeg kan jo ikke dyrke motion som tidligere. Og når jeg har ondt og er trist, spiser jeg for meget. Hvordan kommer jeg i gang med at leve sundt?

Svar fra Gigtforeningens kostvejleder, Henriette Thorseng

Når man gerne vil tabe sig, er det altid en god idé at se nærmere på årsagerne til ens vægtøgning – og handle ud fra dem. Her kommer et par konkrete idéer, du kan begynde med:

• Øv dig i at mærke efter din krops signaler om sult, mæthed og nydelse. Så er det nemmere at holde inde, når du er mæt – eller ikke nyder maden længere.
• Portionsanret maden i køkkenet, eller sæt mindre portioner frem på bordet. Fjern resterne, så du ikke forfalder til at småspise. Planlæg dine indkøb, så du kun køber det, du har brug for.
• Hvis du ved, hvornår du snacker usundt, kan du have kalorielette løsninger klar, inden behovet opstår. For eksempel frisk frugt, knækbrød med hytteost, gulerod med hummus/pesto, lidt nødder eller ristede kikærter.
• Pas på med at opsætte forbud og strenge regler, du ikke kan overholde. Beslut i stedet, at du f.eks. vil forsøge at spise frugt eller grønt til alle måltider eller fuldkornsprodukter og kartofler i stedet for hvide ris og pasta.
• Det kræver tålmodighed at komme ned i vægt. Løft blikket fra tallet på badevægten og fokuser på din sundhed og gradvise, men langtidsholdbare ændringer af dine vaner.

Svar fra Gigtforeningens fysioterapeut, Trine Majlund Vestbo

Fysisk aktivitet og træning er vigtig både for at forebygge overvægt og for at holde vægten. Samtidig nedsætter fysisk aktivitet risikoen for en række sygdomme som hjertekar- sygdomme, type 2-diabetes, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

Nu kender jeg ikke dit udgangspunkt, men for de fleste handler det om at starte stille og roligt. Både med hensyn til den tid, du træner, og den belastning din krop kan klare. Hvis du ikke er vant til at bevæge dig, er det godt at lægge ud med ikke-vægtbærende aktiviteter som cykling eller træning i varmtvandsbassin.

I takt med, at du kommer i bedre fysisk form, kan du øge belastningen og afprøve mere vægtbærende aktiviteter som f.eks. stavgang, gåture eller dans. Husk også at variere din træning, så den ikke bliver for ensformig.

Se film om gigt og bevægelse, hvor eksperter forklarer, hvordan du kommer i gang – og bliver ved

Det kan være en god idé at få rådgivning af en fysioterapeut, så din træning bliver tilpasset til dig. På Nationalt Center for Overvægts hjemmeside kan du se sundhedstilbuddene i landets kommuner og regioner. Vær opmærksom på, at tilbuddene kan variere afhængig af, hvor du bor. 

Svar fra Gigtforeningens læge, Henrik Skjødt

Hvis man har et BMI over 30 eller over 27 med komplikationer som smertefuld artrose, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom eller søvnapnø kan man være kandidat til medicinsk behandling af overvægt.

Medicinsk behandling af overvægt kan i nogle tilfælde foreslås af gigtlæger, hvis vægttabet vurderes at kunne bedre symptomerne ved gigtsygdommen. Men behandlingen ordineres og overvåges oftest af den praktiserende læge.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en nem genvej til at tabe sig, og den kan ikke stå alene, men skal ske samtidig med en ændring af din livsstil, hvor du tager fat på både din kost og dine motionsvaner.

Læs mere om vægtens betydning for gigt, BMI (Body Mass Index) og få flere gode råd om vægt og gigt