Få eksperternes råd til livet med gigt
Hvilke svar giver Gigtforeningens eksperter ofte, når medlemmer henvender sig til rådgivningen? Læs svarene og få gode råd
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
Kan mennesker med sklerodermi få gavn af forskning i kræft?
Det korte svar er ja – hvis man spørger professor og reumatolog Bent Winding Deleuran, som forsker i sklerodermi.
”Kræftforskningen har jo en stor økonomi bag sig – og det er et enormt bredt forskningsfelt. Det betyder, at forskningen breder sig til områder, som overlapper med andre sygdomme – for eksempel sklerodermi.
Det, som er interessant for os, der forsker i sklerodermi, er den fibrose – arvæv – som dannes i hud og organer. Hvorfor opstår den? Hvordan? Og hvordan bremser vi den? Her kan vi hente rigtig meget viden fra kræftforskningen, fordi den fibrose, som dannes omkring en kræftsvulst, minder om den, som mennesker med sklerodermi udvikler.
På den måde har vi allerede enormt meget viden fra kræftforskningen, som vi kan bygge videre på. Vi behøver ikke at starte fra nul, når forskningsområderne overlapper – og det gør de, for intet i kroppen foregår isoleret – når der sker noget ét sted, vil det give en effekt et andet sted. På den måde lærer vi af kræftforskningen – ligesom kræftforskningen lærer af forskning i sklerodermi.
Derudover er det desværre sådan, at nogle typer af kræftbehandling kan føre til autoimmune gigtsygdomme. Det er jo slet ikke ideelt, at man så at sige erstatter én sygdom med en anden, men det understreger, at man ikke kan se på en sygdom som noget, der står alene. Derfor har vi som forskere en opgave i at finde sammenhængen, og også her giver det mening, at vi vidensdeler på tværs af forskningsindsatser.
Faktisk har vi et online forum, hvor læger og forskere diskuterer konkrete situationer, hvor patienter, som har været i behandling for kræft, efterfølgende har udviklet en gigtsygdom. Det er et godt eksempel på, hvordan vi deler viden på tværs – og hvordan vi i fællesskab bliver klogere og kan udvikle bedre behandling. For fremskridt i forskningen afhænger simpelthen af, hvor gode vi er til at lære af hinandens erfaringer og bygge videre på det, andre har fundet ud af.”
Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen
Publiceret 29.06.2023
