Nyheder

Lad os nytænke behandlingen af kronisk sygdom

Debatindlæg af Michael Fenger, Anne Kaltoft og Mette Bryde Lind. Hhv. næstformand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, direktør i Hjerteforeningen og i direktør i Gigtforeningen.

Mød Niels. Han er 56 år og fra den vestsjællandske stationsby Svebølle. For et år siden humpede Niels rundt på krykker, var sygemeldt og skulle opereres for slidgigt i knæet. En tur under kniven fristede dog ikke Niels, og i stedet begyndte han at træne intensivt med en fysioterapeut. I dag har han smidt krykkerne, droppet de smertestillende piller og er tilbage på job.

Mød også René på 67 år fra Viborg. Sidste år fik René konstateret hjertesvigt, da hans hjerte er for svækket til at pumpe blodet effektivt nok rundt i kroppen. En kronisk sygdom, der er utryg for mange. Men ikke for René. Han måler og indtaster nemlig selv sine værdier – f.eks. vægt og blodtryk – hjemmefra og har hver 14. dag en videosamtale med en sygeplejerske. Det giver ham frihed og tryghed, fordi han kan klare tingene hjemme og samtidig hele tiden følge med i sin sygdom via sin tablet.

Niels og René er blot to ud af de mere end 1,5 million danskere, der lider af kronisk sygdom. Samtidig er de begge blevet mødt af et sundhedsvæsen, der har hjulpet dem til at leve et godt og fleksibelt liv på trods af deres sygdom.

Så heldige er med en kronisk sygdom desværre ikke. Alt for mange oplever, at deres behandlingsforløb hænger for dårligt sammen. At de får den fagligt forkert indsats og ikke involveres nok i behandlingen. Og at de medarbejdere, der møder dem, må løbe alt for stærkt.

De problemer går ikke væk af sig selv. Tværtimod. For sundhedsvæsenet er under et kolossalt pres, og alt tyder på, at det kun vil blive værre i de næste år.

Løsningen er derfor heller ikke flere ture på sygehuset og mere af det samme. Det er vejen til sammenbrud. Det er i stedet tid til at nytænke den behandling, vi giver mennesker med kronisk sygdom.

Der er brug for markante forandringer, så langt flere borgere får hjælp og støtte i eget hjem og i det nære sundhedsvæsen, mens sygehusene i stedet fokuserer på det akutte og de patienter, som har behov for specialiseret behandling.

På tværs af patientforeninger og kommuner foreslår vi derfor nu, at fremtidens behandling af mennesker med kronisk sygdom bør bygge på syv principper:

For det første skal der skal der være langt større fokus på at forebygge. Træning, patientuddannelse og mindre indgribende behandling skal altid være førstevalget inden en operation på hospitalet.

For det andet skal patienter, der kan og vil, spille en langt større rolle i deres eget forløb.

For det tredje skal alle ikke længere pr. automatik have samme tilbud. Nogle har ikke ressourcerne og skal have mere hjælp og støtte. Andre kan mere selv.

For det fjerde skal der investeres i teknologi, og for det femte skal der deles mere data på tværs af sundhedsvæsenet.

For det sjette skal kvalitet ses som flere ting: Den kliniske kvalitet skal være høj, borgeren skal have en god oplevelse og behandlingen skal være realistisk at gennemføre med de ressourcer, der er til rådighed.

Og endelig – for det syvende – skal der laves en klar, tydelig og forpligtende national opgavefordeling mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger.

Alt det kan måske virke som en selvfølge. Men virkeligheden er, at mennesker med kronisk sygdom i dag møder et sundhedsvæsen, ikke er skruet sammen efter de syv principper.

Tag bare Niels og de omkring 270.000 andre danskere, der har slidgigt i knæet. I dag er det kun hver 3. patient, der er henvist til sygehusbehandling, som først blev tilbudt træning.

Står det til os, bør de altid blive vejledt om mulighederne for træning og patientuddannelse, inden de henvises til hospitalet. Derfor bør kommunernes tilbud på området også styrkes.

Og hvad med René og de 60.000 andre danskere med hjertesvigt? I dag oplever hver 4. hjertesvigtspatient ikke at få information om, hvad de selv kan gøre for at få det bedre.

De burde i stedet via mobil eller tablet kunne holde øje med deres sygdom hjemmefra og løbende få vejledning fra en sundhedsprofessionel. Og så skal langt de fleste træne i det nære sundhedsvæsen.

Patienterne er frustrerede, og medarbejderne løber alt for stærkt i et sundhedsvæsen, hvor buen er spændt til det yderste.

Det er tid til nytænkning. På vegne af 98 kommuner og hundredtusindvis af kronisk syge danskere har vi fundet fælles fodslag om syv principper, der kan forandre og forbedre vores sundhedsvæsen.

Nu ligger bolden hos Folketinget, regeringen og Sundhedsstyrelsen. De skal beslutte, finansiere og udarbejde en kvalitetsplan, der sætter rammen for det nære sundhedsvæsen, så flere kroniske sygdomme kan forebygges i fremtiden.