Få viden og hjælp
Som medlem af Gigtforeningen får du viden og hjælp til et bedre liv med gigt.
Alt for mange med parodontitis får ikke hjælp
Betændelse i tandkødet kan brede sig til hulrummet mellem tænderne og tandkødet og blive til parodontitis, også kendt som parodontose. Og det sker for mange gigtpatienter. Men alt for få får behandling, siger tandlæge og forsker Christian Damgaard fra Københavns Universitet. Han giver os her den nyeste viden og de bedste råd.
Er der en sammenhæng mellem parodontitis og inflammatorisk gigt?
Ja, patienter med kronisk, inflammatorisk ledsygdom har 50 % større risiko for at få parodontitis. Og risikoen er størst, hvis din sygdom er aktiv, eller du er nydiagnosticeret. Der er også en sammenhæng med andre inflammatoriske, autoimmune sygdomme som psoriasis, inflammatorisk tarmsygdom og systemisk lupus erythematosus (SLE).
Kan behandling af parodontitis have god virkning på leddegigt?
Meget tyder på, at sammenhængen også går den anden vej – altså, at risikoen for at få inflammatorisk gigt er højere, hvis du har parodontitis. Vi mangler den endelige dokumentation, men det er noget, vi arbejder på i et forskningsprojekt her på Københavns Universitet – med støtte fra Gigtforeningen.
I projektet behandler vi patienter med leddegigt for deres parodontitis for at se, om det har en positiv betydning for gigten, så de får længere perioder, hvor gigten er i ro.
Hvad er parodontitis?
Det er en ødelæggende tandkødsbetændelse, som har spredt sig ned til tandroden. At have parodontitis svarer til at have et knytnæve-stort betændt sår i munden.
Betændelsen fører til nedbrud af kæbeknoglen, som tænderne sidder i, og kan også bidrage til sygdom i resten af kroppen, når betændelsesstoffer og bakterier fra tandkødslommerne via blodbanen trænger videre ud i kroppen.
Sygdommen er alvorlig, dels fordi du kan miste dine tænder, hvis den ikke bliver behandlet, og dels fordi den ofte danner parløb med andre sygdomme, bl.a. gigt, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Det er en ’stille’ sygdom, så der går flere år, før tanden løsnes og i sidste ende mistes. Det kræver, at man i tide forstår, hvad konsekvenserne er.
Hvordan behandler man parodontitis?
Mulighederne for behandling er sikre og gode, og vi tandlæger kan hjælpe med, at man bliver bedre til at passe sine tænder og tandlægebesøg. Det er ikke, fordi dårlig mundhygiejne fører til parodontitis, men når man først har betændelsen, er en god mundhygiejne ekstra vigtig.
Det er også vigtigt at få fjernet bakteriebelægningerne på tandrodsoverfladen hos tandlægen, som renser tænderne dybdegående. Hvis det ikke hjælper, har vi kirurgi, hvor vi skubber tandkødet til side og renser overfladen.
Parodontitis påvirker hele systemet
Tilsammen virker det. Men det tager tid – ofte op til et år, før man er igennem et fuldt behandlingsforløb og igen er rask. Til gengæld får man det bedre, for parodontitis er en belastning for hele kroppen. Vi har også en teori om, at behandlingen har en positiv effekt på gigten. Og efter behandlingen føler mange sig mere parate til at være sociale – og til at smile igen.
Hvis du har parodontitis og får leddegigt oven i købet, skal du regne med mange flere tandbehandlinger, end hvis du ikke havde leddegigt.
Behandlingsforløbet kan være ubehageligt og kan koste flere tusinde kroner. Men der er også en stor gevinst!
Hvad er problemet?
Alt for mange får slet ikke behandling. Og patienter med gigt er nogle af dem, der lider under det her. Man nævner ikke betydningen af tandlægebesøg i behandlingen af gigtpatienter.
Tandlægens syv gode råd
Forskerne er stadig ikke sikre på hvordan, men specielt én bakterie anses som slynglen i sammenhængen mellem parodontitis og leddegigt: Porphyromonas gingivalis. Som den eneste bakterie er den i stand til at ændre nogle af kroppens egne proteiner, så immunforsvaret ser dem som fremmede og angriber. Og det er netop den mekanisme, vi kender fra leddegigt.
Derfor er det også ekstra vigtigt for mennesker med leddegigt og andre gigtsygdomme at holde en god mundhygiejne. Her får du Christian Damgaards gode råd:
- Børst tænder to gange om dagen i mindst to minutter.
- Brug en elektrisk tandbørste – gerne med tryksensor.
- Det vigtigste er at børste sine tænder rigtigt, så bed om professionel instruktion fra din tandlæge eller tandplejer.
- Husk, at en tand er mere rund end firkantet og har fem flader: forside, bagside, tyggeflade, højre og venstre side.
- Pres børsten forsigtigt mod tænderne i overgangen til tandkødet og børst i små cirkulære bevægelser.
- Børst forsigtigt videre, selv om tandkødet bløder.
- Rens mellem tænderne med mellemrumsbørster.
Publiceret 05.09.2023
