Det er tid til at blive vaccineret

Det er efterår – og tid til at blive vaccineret mod influenza og COVID-19, hvis du er over 65 år eller hvis din behandlende læge har vurderet, at du er i særlig risiko for et svært forløb ved smitte.

Er du vaccineret, nedsætter det ikke kun din risiko for at blive smittet – du bliver heller ikke så syg, hvis du skulle være så uheldig at blive smittet alligevel.

Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om, hvem der vurderes at være i særlig risiko her

Gratis COVID-19- og influenzavaccination til alle over 65 – og til dig, som er særligt udsat

Alder spiller en vigtig rolle for, hvor syge vi bliver, hvis vi får COVID-19 eller influenza. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle over 65 år bliver vaccineret igen i løbet af efteråret – vaccinen mister nemlig effekt over tid, og varianterne af corona- og infuenzavirus ændrer sig hvert år.

Læs mere om vaccination mod COVID-19 og influenza her.

Sådan gør du

vacciner.dk kan du bestille tid til vaccination mod COVID-19 og influenza så snart du har fået besked i din e-Boks/mit.dk eller pr. brev.
Du vælger selv, hvor og hvornår du vil vaccineres.

Se kort over vaccinationssteder her.

Publiceret 02.10.2023