• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Forskningsresultat: Kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed virker

Kan faste rammer, samtale og ændret adfærd hjælpe på dine søvnproblemer? Ja, det kan! I et studie fra Rigshospitalet har forskere påvist, at kognitiv adfærdsterapi målrettet søvnløshed kan give patienter med leddegigt en bedre søvn, færre smerter og større livskvalitet.

Foto: Jesper Westley

God søvn er altafgørende for, at vi har det godt. Søvnen påvirker vores sind, hukommelse, humør, immunsystem og fysiske tilstand. Men 20 % af alle danskere sover dårligt. For mennesker med leddegigt er tallet over 60 %.

Heldigvis er der håb for en bedre nattesøvn. Studiet, SleepRA, som er støttet af bl.a. Gigtforeningen, viser nemlig, at kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed (CBT-I) får patienter med leddegigt til at føle, at de sover bedre.

I studiet blev deltagerne spurgt om deres tanker og bekymringer omkring deres søvn – og dem havde de, understreger sygeplejerske og professor i reumatologisk sygepleje på Rigshospitalet, Bente Appel Esbensen, mange af:

"Den måde, vi tænker om ting, har stor indflydelse på, hvordan vi oplever dem. Deltagerne i studiet har sovet dårligt i årevis. Og når du har det, får du indlejret en negativ tankegang om, at du sover dårligt – og dermed bliver alt, der handler om søvn, negativt, bekymrende og næsten farligt. Den tankegang kan være rigtig svær at bryde. Men det er dét, vi prøver på med CBT-I og faste regler for søvnen," forklarer Bente Appel Esbensen og tilføjer:

"Ingen får den gode søvn serveret på et sølvfad. Det er benhårdt arbejde for den enkelte, for det er svært at ændre sin opfattelse af, hvad søvn er. Det stod klart, da patienterne fortalte, hvordan de havde oplevet at være med i studiet."

Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen

Smerter og fatigue bidrager til dårlig søvn

To af de store medvirkende årsager til, at især mennesker med leddegigt sover dårligt, er ifølge Bente Appel Esbensen smerter og fatigue:

”Vi blev overraskede over, hvor mange af patienterne der var dårligt smertedækkede. Og det er jo et oplagt sted at starte, hvis du sover dårligt. Tag en snak med din læge, reumatolog eller reumatologiske sygeplejerske, hvis smerterne påvirker din søvn.”

Derudover led en stor del af deltagerne af fatigue (overvældende træthed), som kan være et svært symptom at håndtere. 

”Den overvældende fatigue kan give dig lyst til at sove midt på dagen. Men gør du det, risikerer du ikke at kunne sove om natten og derved forstyrre de søvnhormoner, kroppen producerer døgnet rundt,” forklarer forskeren.

Led af søvnapnø - uden at vide det

Forskningsgruppen gjorde også et overraskende fund – nemlig at 40 % af deltagerne led af søvnapnø – uden at være klar over det.

”Når du har søvnapnø, vågner du om natten, fordi du holder op med at trække vejret. Det kan være ekstremt ubehageligt – og der er jo ikke noget at sige til, at det fører til dårlig søvn. Hvis man har søvnapnø, har man altså en regulær søvndiagnose, som kan være behandlingskrævende. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle reagerer på patienternes dårlige søvn. For i mange tilfælde, kan der faktisk gøres noget,” fortæller Bente Appel Esbensen.

Soveværelset er kun til søvn og sex

Udover at få tilbudt CBT-I fik deltagerne lagt individuelle søvnplaner ud fra deres søvnmønster. Forskerne arbejdede med et begreb, der hedder søvneffektivitet.

"Hvis du går i seng kl. 22 og står op kl. 8, men i virkeligheden kun har sovet fra kl. 01 til kl. 05, har du en søvneffektivitetstid på fire timer. Og dér er vi benhårde! Vi siger, at selvom du er træt kl. 22, må du først gå i seng kl. 24 – og du skal stå op kl. 5. Disse søvnrestriktioner var et kæmpe chok for deltagerne – men de er til for at sikre, at man rent faktisk sover i den tid, man ligger i sengen. Og ikke ligger og laver alt muligt andet – eller oplever uroen ved ikke at kunne falde til ro,” sigerprofessoren og understreger, at meningen ikke er, at man skal gøre sådan altid. Men det er en måde at styre sin søvneffektivitetstid, så man gradvis kommer til at sove både længere og bedre.

Og så har Bente Appel Esbensen en kort, men præcis anvisning, som det er godt at skrive sig bag øret:

"Soveværelset er kun til søvn og sex – intet andet! Ikke til iPad, ikke til telefon, ikke til tv eller som udvidet spisebord. Det må ikke være en frustrerende oplevelse at ligge i sin seng, og det kan det blive, hvis vi forbinder den med andet end det, den er beregnet til."

Deltagerne oplevede selv en bedring

Effekten af CBT-I blev målt både objektivt med elektroder, polysymnografi, som målte hvor meget og hvor godt vedkommende sov, og af en subjektiv måling, hvor deltagerne svarede på spørgsmål om bl.a.søvn, smerter, fatigue og livskvalitet.

Resultaterne fra den objektive måling viste ingen betydelig forskel før og efter adfærdsterapien. Til gengæld var det tydeligt, at deltagerne selv oplevede en markant forbedring af deres søvnkvalitet. De oplevede færre smerter, mindre fatigue og følte generelt, at gigten påvirkede deres hverdag mindre. Og det er bemærkelsesværdigt, fastslår Bente Appel Esbensen:

"At deltagerne oplever en forbedring, må siges at være det vigtigste! Og at vi uden medicin kan hjælpe vores patienter til en bedre søvn gennem samtale og ændring af vaner, er et stort fremskridt – for ingen skal acceptere at sove dårligt!"

Om projektet

• I projektet indgik 44 deltagere fordelt på to grupper – en interventionsgruppe, der fik kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed, CBT-I, og en kontrolgruppe, der gjorde, som de plejede.
• CBT-I (Cognitive Behavioral Therapy for Insomnity) består af samtaler om tanker og adfærd, mestringsstrategi, værktøjer, søvnplaner og råd til bedre søvn. 
• Deltagerne fik med elektroder målt aktiviteten i deres hjerne under søvn. Målingen gav bl.a. svar på, hvor godt og hvor meget de sov. Målingen blev gentaget efter forsøget på begge grupper.
• Deltagerne svarede på spørgsmål om deres søvnmønster, fysiske funktion, fatigue, smerter og livskvalitet både før og efter forsøget.
• SleepRA, som både omfatter den sundhedsmæssige betydning af søvnen hos patienter med leddegigt og effekten af kognitiv terapi mod
  søvnløshed er støttet af Gigtforeningen med i alt 1.134.670 kr.
• Sygeplejerske, ph.d. Kristine Latocha gennemførte projektet SleepRA som en del af sit ph.d.-projekt.

Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen