• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Gigtforeningen støtter forskningen med millioner

Hvert år uddeler Gigtforeningen millioner til forskning i et bedre liv med gigt. Pengene fungerer samtidig som en kvalitetsstempling af de projekter, der få del i støttekronerne.

I Gigtforeningen ved vi, at forskning er afgørende for, at de 700.000 danskere, der lever med gigt, får den bedste behandling. Samtidig er forskning med til at forebygge, så færre mennesker bliver syge.

Derfor uddeler vi fire gange om året i alt 10 til 15 millioner kroner i støtte til en lang række danske forskningsprojekter inden for gigtområdet. Det har ført til banebrydende resultater, som har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.

Det er foreningens forskningsråd, der uddeler pengene ud fra en række kriterier, som sikrer, at forskningen er nytænkende og relevant, og at den kommer flest muligt danskere med gigt til gode. Der er rift om hver en krone, og fra rådets formand, Lene Wohlfahrt Dreyer, er der ingen tvivl om, hvad de vægter højest.

”Allervigtigst er det, at vi kan se, hvordan projektet helt konkret har potentiale til at kunne ændre livet for mennesker med gigt enten på kort eller langt sigt,” siger hun.

Forskning i gigt skal komme flest muligt til gavn

For at komme i betragtning til støttemidlerne skal man som forsker sende en ansøgning til Gigtforeningens forskningsråd, hvor man beskriver sit projekt i detaljer.

Rådet mødes cirka hver tredje måned for at vurdere, hvordan støtten skal fordeles. Der gennemgår de alle de indkomne ansøgninger og diskuterer potentialet i de enkelte forskningsprojekter.

”Uanset hvad man som forsker søger midler til, handler det om at skrive en rigtig god ansøgning, hvor det står klart for os, præcis hvad ansøgeren har tænkt sig at undersøge, og hvilke metoder der skal anvendes. Vi ser også på, om der er et stærkt forskningsmiljø rundt om ansøgeren, så vi er sikre på, at projektet rent faktisk kan gennemføres. Og så er det selvfølgelig altid med i vores overvejelser, om der er lagt et godt og realistisk budget,” fortæller Lene Wohlfahrt Dreyer, der har siddet i Gigtforeningens forskningsråd i fire år.

Kvalitetsstempling af forskning i gigt

De penge, der bliver uddelt af Gigtforeningens forskningsråd fører løbende til vigtige gennembrud i gigtforskningen. Samtidig er økonomien begrænset i forhold til mange andre patientforeninger og forskningsråd, og det kan mærkes, når de ni medlemmer mødes for at vurdere ansøgningerne.

”Rådet må desværre i den sammenhæng afvise at give bevilling til en række støtteværdige projekter, fordi vi har begrænsede midler,” siger Lene Wohlfahrt Dreyer.

Det er dog hendes erfaring, at forskningsstøtte fra Gigtforeningen fungerer som et kvalitetsstempel, og at selv mindre beløb øger sandsynligheden for at få penge til forskningsprojekter andre steder fra.

”Vores formål er at få gigtforskningen til at gro over en bred kam. At give et rygstød, der kan være en begyndelse til at få noget til at vokse. Derfor er det vigtigt for os, at vi yder støtte til projekter af høj, høj kvalitet. Projekter, vi er sikre på, kan gennemføres,” siger hun.

Klik på overskrifterne nedenfor og læs mere om de forskningsprojekter, der har modtaget støtte i de seneste uddelinger. Projekterne er kategoriseret efter diagnose.

• Leddegigt

   

  Kan høj dosis B1-vitamin hjælpe på leddegigtpatienters kroniske træthed?

  Forskningsårsstuderende Nicoline Munch Stidsen, Afdelingen for Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 326.00 kr. til projektet:´Kan høj dosis B1-vitamin hjælpe på leddegigtpatienters kroniske træthed?`. 

  Næsten 98 % af alle leddegigtpatienter oplever den overvældende træthed, der også kaldes fatigue, og som man ikke kan sove sig fra. Trætheden er uafhængig af patienternes søvn, følger ikke sygdomsaktiviteten og påvirker både de fysiske, mentale og kognitive aspekter af patienternes liv. Der findes ikke nogen effektiv behandling af den kroniske træthed. Nu har et forsøg på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital vist, at en høj dosis B1-vitamin kan mindske trætheden hos patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Meget tidlige data fra italienske forsøg har også vist en effekt af høj dosis B1-vitamin ved fibromyalgi, multipel sklerose og andre autoimmune sygdomme i slægt med inflammatoriske tarmsygdomme og leddegigt. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, om fire ugers behandling med høj dosis B1-vitamin kan hjælpe på den kroniske træthed hos leddegigtpatienter. Teorien er, at B1-vitamin kan skubbe til energiproduktionen inde i kroppens celler og derved øge energitilførslen og nedsætte trætheden. Projektet forventes afsluttet i august 2023.

   

  Kan et nyt tilbud styrke nydiagnosticeredes evne til self-management?

  Sygeplejerske, cand.scient.san. og ph.d-studerende Luise Holberg Lindgren, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 575.000 kr. til projektet:´Kan et nyt tilbud styrke nydiagnosticeredes evne til self-management?`.

  På trods af effektiv medicinsk behandling har personer med inflammatorisk gigt en række fysiske, følelsesmæssige og sociale udfordringer. Især som nydiagnosticeret, da man her – ud over den medicinske behandling – også oplever ændringer i familieroller, arbejdsliv og sociale relationer. Tidligere forskning tyder på at øget self-management – defineret som den enkeltes evne til at håndtere symptomer, behandlinger, livsstilsændringer og psykosociale konsekvenser af sygdommen – kan forbedre livskvaliteten, når man har en kronisk sygdom. Man ved, at især nydiagnosticerede efterspørger regelmæssige konsultationer og støtte fra sundhedspersonalet, men der mangler tilbud. Formålet med dette projekt er derfor at udvikle et tilbud til nydiagnosticerede med inflammatorisk gigt, som styrker deres evne til self-management, for at ruste dem til at leve et godt liv med gigt. Da tilbuddet allerede er udviklet, er forskerne klar til at afprøve det i et pilotstudie. Projektet forventes afsluttet i 2025.

   

  Kan biologisk medicin påvirke de gavnlige effekter af fysisk træning?

  Læge, ph.d.-studerende Simon Jønck Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 921.400 kr. til projektet:´Kan biologisk medicin påvirke de gavnlige effekter af fysisk træning?`.

  Leddegigt skaber en betændelsesproces, der udover at angribe leddene også påvirker andre organer som f.eks. blodkarrene. Det menes at være årsag til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme hos disse patienter. De to hyppigst brugte biologiske lægemidler er vurderet ligeværdige. Lægemidlerne hæmmer hver sit specifikke protein, der begge driver betændelsesreaktionen. Nyere studier tyder dog på, at ved at hæmme det ene af disse proteiner, nedsætter kroppen sin evne til at tabe fedt og øge hjertemuskelmassen efter et træningsforløb. Formålet med projektet er derfor at undersøge, om leddegigtpatienter behandles med et præparat, som potentielt hæmmer gavnlige effekter af fysisk træning som øget fedttab og forbedring af hjertets pumpefunktion. Projektet forventes afsluttet i januar 2024.

   

  Kan man bruge 3D-fotos og kunstig intelligens i stedet for røntgen til at undersøge unge gigtpatienters kæbeled?

  Reservelæge Louise Öwall Odontologisk Institut, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 280.00 kr. til projektet: ´Kan man bruge 3D-fotos og kunstig intelligens i stedet for røntgen til at undersøge unge gigtpatienters kæbeled?`.

  De fleste børn og unge med børneleddegigt (Juvenil Idiopatisk Artritis, JIA) vil have tegn på forandring i deres kæbeled ved en MR-scanning. Nyere studier viser dog, at den moderne medicinske behandling er effektiv til at forhindre destruktionen, så det kun er de forandringer, der er så omfattende, at de kan ses på røntgen, som kræver, at patienten enten får en bøjle eller bliver opereret i kæben. Formålet med studiet er at undersøge, om man i stedet for røntgen, som man være skadelig for de unge, kan bruge særlige 3D-fotos af ansigtet komioneret med kunstig intelligens til at screene for kæbeledskader. I studiet samarbejder eksperter fra Specialklinikken for JIA med den billeddiagnostiske ekspertise fra 3D Craniofacial Image Research Laboratory (3D-laboratoriet). Projektet forventes afsluttet i juni 2024.

• Artrose

  Hvad er fordelene for mennesker med gigt ved at træne i naturen?

  Cand.scient. i fysioterapi Jonas Ahler Eriksen Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, har fra Gigtforeningen modtaget 250.000 kr. til projektet:´Hvad er fordelene for mennesker med gigt ved at træne i naturen?'.

  Ifølge selvrapporterede data har mere end 20 % af den danske befolkning artrose og næsten 7 % leddegigt. Fælles for de fleste er et nedsat funktionsniveau, smerter og for nogle en invaliderende træthed, som øger risikoen for en lang række sygdomme og forringer livskvaliteten. Evidensen viser, at fysisk aktivitet kan virke positivt på smerter, funktionsniveau, livskvalitet og træthed. Alligevel har mange mennesker svært ved at fastholde motivationen. I projektet udarbejdes først en artikel, der systematisk gennemgår viden og tidligere udgivne artikler. Gennem analyser evalueres indsamlede data fra spørgeskemaer og fysiske tests i forbindelse med Naturtrænings-projektet, som er i fuld gang i Gigtforeningen. Herefter fremlægges de kort- og langsigtede fordele og ulemper opnået gennem Naturtræning. En analyse vil undersøge, om specifikke grupper, for eksempel en bestemt type gigt, profiterer mere eller mindre af Naturtræning. Håbet er, at projektet kan være et alternativ eller supplement til de eksisterende rehabiliteringstilbud, hvor fastholdelse i en fysisk aktiv hverdag vil være i fokus. Det vil også kunne bredes ud til andre patientgrupper. Projektet forventes afsluttet d. 1. juli 2025.

  Fremmer ny teknologi og motiverende feedback fysisk aktivitet efter en knæoperation?

  Læge og ph.d.-studerende Cecilie Dollerup Skov Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 149.810 kr. til projektet:´Fremmer ny teknologi og motiverende feedback fysisk aktivitet efter en knæoperation?`.

  Næsten halvdelen af befolkningen risikerer at udvikle knæartrose, som giver symptomer. Første behandling er fysioterapi og træning, men er det ikke tilstrækkeligt, tilbydes patienten operation. Selvom operationen med indsættelse af en knæprotese er meget almindelig, ved man ikke, om patienterne genvinder deres fysiske funktionsniveau, og hvordan deres fysiske aktivitetsniveau før og efter, de kommer hjem fra hospitalet, påvirker rehabiliteringen. Med dette projekt ønsker forskerne at lukke dette ’hul’ ved at afprøve en ny teknologi, der giver patienterne mulighed for at følge med i deres fremskridt samt motiverende feedback til fysisk aktivitet. Projektet inkluderer 160 patienter, der skal have en knæprotese på grund af artrose. De får påsat aktivitetsmåler to uger før operationen og skal fortsætte med den indtil 12 uger efter. Via lodtrækning bliver deltagerne henvist til ’aktivitetsovervågning’ med eller uden motiverende feedback. Projektet forventes afsluttet i 2026.

• Ryglidelser

  Hvad er bedst: Kognitiv funktionel terapi eller specialiseret tværfaglig smertebehandling?

  Klinisk professor Henrik Bjarke Vægter Smertecenter Syd, Syddansk Universitetshospital, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 120.000 kr. til projektet:´Hvad er bedst: Kognitiv funktionel terapi eller specialiseret tværfaglig smertebehandling?'.

  Kroniske lændesmerter er den vigtigste årsag til funktionstab hos den danske befolkning, og de årlige omkostninger til behandling udgør mere end 1,82 mia. kr. Man anbefaler specialiseret tværfaglig smertebehandling til patienter med kroniske komplekse smerter, men disse forløb er dyre, svære at få og har begrænset effekt hos en stor del af patienterne. Derfor er man på udkig efter nye, effektive og billigere løsninger. Kognitiv funktionel terapi (CFT) har vist lovende resultater, men har ikke været sammenlignet med tværfaglig smertebehandling, ligesom omkostningerne ikke kendes. Dette lodtrækningsforsøg undersøger, om en kort fysioterapi-indsats med kognitiv funktionel terapi (CFT), der inkluderer psykologstøtte (CFT+) er mere effektiv og økonomisk sammenlignet med den aktuelt anbefalede og længerevarende tværfaglige smertebehandling, der tilbydes i et specialiseret smertecenter for personer med kroniske, komplekse smerter i lænderyggen. Håbet er, at resultaterne kan forbedre fremtidige behandlingsforløb og reducere omkostningerne for sundhedssystemet. Projektet forventes afsluttet ved årsskiftet 2024/25.

  Hvordan er praksis på akutafdelingerne for patienter med rygsmerter?

  Allan Tornbjerg Sauer Afdelingen for Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 249.216 kr. til projektet:´Hvordan er praksis på akutafdelingerne for patienter med rygsmerter?'. 

  I Danmark ses 15.000 patienter årligt i akutafdelingerne på grund af rygsmerter. Det er dog sjældent, at patienterne tilses af en fagperson med netop det speciale, og det kan have stor negativ betydning. Undersøgelser viser nemlig, at der ofte foretages unødvendige undersøgelser som f.eks. MR-scanninger, at patienterne får stærk smertestillende medicin som opioider, men ikke får den rette information, som kan gøre dem trygge. Det betyder bekymringer, risiko for sygefravær og lange behandlingsforløb med unødvendige undersøgelser. For samfundet er det dyrt på grund af unødvendige sundhedsydelser og sygemeldinger. Formålet med projektet er at lave en indledende undersøgelse af, hvordan praksis er på akutafdelingerne, når patienter med rygsmerter henvender sig. Det skal munde ud i et efterfølgende ph.d.-projekt, som skal skaffe viden om patienternes behov, og hvilke muligheder vi har for at skabe mere hensigtsmæssige forløb og effektive indsatser på akutafdelingerne. Projektet forventes afsluttet 31. januar 2023.

  Kan man forudsige, hvilke patienter der har gavn af en operation for alvorlige kroniske lændesmerter?

  Professor Jens Mikkelsen Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet og Københavns Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 35.000 kr. til projektet:´Kan man forudsige, hvilke patienter der har gavn af en operation for alvorlige kroniske lændesmerter?`.

  Patienter med lændesmerter har ofte skader på led, knogler og sener i hvirvelsøjlens nedre dele. Smerterne er ulidelige og konstante og kan ofte stråle ned i benene. Som sidste udvej kan man tilbyde disse patienter en operation. Mange får det bedre efter operationen, men der er også en del, som enten kun har begrænset eller intet udbytte af den. I de senere år har forskerne foretaget biokemiske undersøgelser af det diskusvæv, der er blevet fjernet under operationen, og er blevet i stand til præcis at kunne identificere de molekyler, som kan forbindes med patientens symptomer i form af smerte og bevægelsesindskrænkning (livskvalitet). Ved at måle disse bestemte biomarkører, som kan forudsige effekten af kirurgien, før eller under operationen, forventer forskerne at kunne blive i stand til kun at tilbyde kirurgisk behandling til de rygpatienter, som har glæde af behandlingen. Projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2023.

  Kan man med en ny røntgenmetode blive bedre til at diagnosticere patienter med ustabile skulderled?

  Overlæge, professor Maiken Stilling Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 150.000 kr. til projektet:´Kan man med en ny røntgenmetode blive bedre til at diagnosticere patienter med ustabile skulderled?`.

  Ledskred opstår hyppigst i skulderleddet og rammer typisk yngre mennesker. Det resulterer ofte i et ustabilt skulderled og gentagne ledskred, så 30–50 % af patienterne udvikler smertefuld og hæmmende artrose i skulderen, inden de fylder 40 år, hvilket får store konsekvenser for deres hverdags-, fritids- og arbejdsliv. Behandlingsmulighederne er få, hvorfor det er vigtigt at få begrænset den bagvedliggende årsag til artrosen. Man bruger to typer kirurgiske indgreb, men trods operation oplever 15–20 % fortsat, at leddet er ustabilt. Formålet med dette studie er at undersøge skulderstabiliteten på syge og raske skulderled før og efter operation med dynamisk røntgenstereometrisk analyse (dRSA). Denne analysemetode kan blive et centralt diagnostisk værktøj til at belyse, hvorfor så mange patienter fortsat har et ustabilt skulderled. Der er stort potentiale til at forbedre behandlingen af ustabile skuldre og derved reducere risikoen for udvikling af sekundær slidgigt i skulderen. Projektet forventes afsluttet i 2025.

• Andre inflammatoriske gigsygdomme

  Hvorfor øger en HPV-infektion risikoen for sygdomme hos kvinder med lupus?

  Cand.scient. i human biologi, forskningsassistent Kanwal Zahid Siddiqi Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 175.000 kr. til projektet: ´Hvorfor øger en HPV-infektion risikoen for sygdomme hos kvinder med lupus?`.

  Når man får en virusinfektion, aktiveres den del af immunforsvaret, der også kaldes interferonsystemet. Men hos patienter med systemisk lupus erythematosus/SLE kan systemet blive aktiveret, uden at man nødvendigvis er smittet med en virus. Forskningen tyder på, at vedvarende interferonaktivering ikke bidrager positivt til virusbekæmpelse. Derfor har lupuspatienter en forhøjet risiko for alvorlige forløb med virusinfektioner, herunder HPV. Baggrunden er formentlig, at interferonaktiveringen udtrætter immunforsvaret, som får svært ved at bekæmpe infektionerne. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, hvorfor kvindelige lupuspatienter har forhøjet risiko for at blive syge efter en HPV-infektion. I projektet undersøges også, om lupuspatienter har nedsat respons på HPV-vaccination. I projektet inkluderes lupuspatienter med tidligere celleforandringer på livmoderhalsen forårsaget af HPV, patienter uden dette samt raske kvinder. Forskerne vil måle interferonaktiviteten i en blod- og en celleprøve fra livmoderhalsen. Derudover vil de måle immuncellernes udtrætning. Projektet vil bidrage til den begrænsede viden om den forhøjede risiko for virusinfektioner hos patienter med lupus/SLE og vil være med til at kortlægge de underliggende sygdomsmekanismer. Det vil også give viden om HPV-vaccinens effekt hos danske kvinder med lupus, som dermed vil kun træffe beslutning på et mere oplyst grundlag, når de tilbydes HPV-vaccination. Projektet forventes afsluttet i april 2025.

  Kan man finde nye måder at udrede lungesygdom hos patienter med lupus?

  Hoveduddannelseslæge i reumatologi Henrik Zachar Langkilde Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 1.010.000kr til projektet: ´Kan man finde nye måder at udrede lungesygdom hos patienter med lupus?`.

  Systemisk lupus erythematosus/SLE er en systemisk sygdom, der kan ramme kroppens væv og organer, bl.a. hud, led, slimhinder og nyrer. Man ved, at lungesymptomer er hyppige hos disse patienter, men der foreligger kun få studier om emnet. Lungesygdom hos lupuspatienter dækker en række tilstande og kan vise sig i selve lungevævet, lungernes støttevæv, blodkar og lungehinderne. Lungesygdom kan ofte behandles og har betydning for patienters sygedomsudvikling og dødelighed. Formålet med projektet er at undersøge lungesygdom hos patienter med lupus og introducere nye udredningsmetoder. Projektet består af tre delprojekter, som formentlig også kan anvendes til andre patientgrupper med gigt- og bindevævssygdomme, hvilket vil gøre udredning af lungesygdom hos gigtpatienter mere tilgængelig. Projektet forventes afsluttet i august 2025.

  Hvordan får man hurtigst patienter med muskelgigt trappet ud af behandlingen med prednisolon?

  Læge Christoffer Søvsø Våben Afdelingen for Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningen modtaget 200.000 kr. til projektet: ´Hvordan får man hurtigst patienter med muskelgigt trappet ud af behandlingen med prednisolon?`.
  Muskelgigt, som er en hyppig sygdom hos ældre, er karakteriseret ved muskelsmerter omkring skuldre og hofter samt almene symptomer som træthed. Sygdommen behandles med prednisolon (binyrebarkhormon). Langt de fleste patienter har behov for prednisolon i 1–2 år, men da behandlingen er forbundet med alvorlige bivirkninger, er det vigtigt, at patienterne hurtigst muligt udtrappes. Der findes aktuelt ingen klar anbefaling om, hvorvidt patienterne bør følges på sygehuset eller hos deres praktiserende læge. Dette studie er baseret på historiske data, som viser, at en systematisk tilgang til prednisolonudtrapningen hurtigere får patienterne ud af behandlingen, men det skal undersøges i et lodtrækningsforsøg. Projektet kan bidrage med ny og vigtig viden om, hvilken behandlingstilgang der hurtigst kan få patienter med muskelgigt ud af prednisolonbehandling. På den måde vil man kunne reducere de bivirkninger, der relaterer sig til prednisolonbehandlingen, samt reducere patienternes sygelighed samt behandlingsomkostningerne. Projektet forventes afsluttet i februar 2026.

  Hvilken betydning har særlige biomarkører ved diagnostik og udvikling af Sjøgrens syndrom?

  Professor Anne Marie Lynge Pedersen, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningen modtaget 300.000 kr. til projektet: ´Hvilken betydning har særlige biomarkører ved diagnostik og udvikling af Sjøgrens syndrom?`.

  Sjøgrens syndrom er en gigtsygdom, der påvirker de sekretdannende kirtler – især tåre- og spytkirtler. Da udredningen er kompleks og ressourcekrævende, er der behov for at finde tests, som kan forenkle udredningen. Forskerne har for nyligt påvist nogle lovende biomarkører for Sjøgrens syndrom. Men man har også behov for at kunne finde de patienter, som risikerer at udvikle svær sygdom og få øget indsigt i de mekanismer, som fører til udvikling af Sjøgrens syndrom. Formålet med studiet er derfor at udvikle nye metoder til forbedret og tidlig diagnostik af Sjøgrens. Hvis man får indsigt i undergrupper af patienter med sygdommen, vil det være muligt at identificere patienter, som skal følges særlig tæt, ligesom det vil have en betydning for en mere målrettet behandling. Projektet forventes afsluttet 31. marts 2025.

• Andet

  Hvordan påvirker gener fra bevægeapparatet patienter med cystisk fibrose?

  Læge og klinisk assistent Anne Sofie Rosenborg Peretz Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningen modtaget 100.000 kr. til projektet: ´Hvordan påvirker gener fra bevægeapparatet patienter med cystisk fibrose?`.

  Cystisk fibrose (CF) er en multisystem sygdom, der medfører vedvarende inflammation i kroppen. I takt Med, at den medicinske behandling af CF bedres, er det blevet mere relevant at kunne diagnosticere og behandle komplikationer til CF. Det er velkendt, at mange CF-patienter har gener fra bevægeapparatet, hvilket overordnet kaldes CF-artropati. Man har tidligere foreslået en sammenhæng mellem CF og gigt, men CF-artropati er meget dårligt belyst, og de studier, der findes på området, er små og af ældre dato. Formålet med studiet er at beskrive de sygdomme, herunder gigt, som opstår hos voksne danske patienter med cystisk fibrose, samt give en klinisk, ultralyds- og røntgenmæssig præsentation af disse. I projektet vil forskerne også belyse eventuelle sammenhænge med behandling, sygdomsaktivitet og biokemi og undersøge, hvilken indflydelse det har på patienternes liv. Der er et stort behov for en bedre forståelse af CF-artropati, så behandlingen – og dermed CF-patienternes liv og velbefindende – kan forbedres. Forskerne håber, at deres resultater kan fungere som en fremtidig guideline i håndteringen af CF-artropi. Projektet forventes afsluttet i september 2025.