Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
Med leddegigt er det ikke altid nemt at kunne og nå det hele. Men en ny hofte, sund livsstil og positiv indstilling hjælper Kia Lakmali Lønstrup med at bevare energien.
Tekst: Emilie Kleding Rasmussen
Allerede som 7-årig begyndte Kia Lakmali Lønstrup at få ondt. Hendes venstre ben var i så mange smerter, at hun græd hver eneste aften, husker hun – men på hospitalet blev de ved med at diagnosticere det som vokseværk.
Først efter tre år konstaterede en tilkaldt læge, at hun havde leddegigt i hoften.
“Men det blev alligevel til tre barndomsår, hvor jeg hverken kunne løbe eller lege med de andre børn. Det var ikke særligt sjovt… At føle mig ekskluderet,” siger hun.
Ti år senere vendte smerterne tilbage. En stor væskeophobning havde samlet sig i lysken. Hun fik binyrebarkhormon, men fik det alligevel værre og værre og mærkede også konstante knæk i hoften.
“Fra jeg var 24 år, gik det faktisk kun ned ad bakke,” fortæller hun.
I mellemtiden blev hun mor og indså, at hun ville få svært ved at løbe rundt med sit barn. Hun havde også uddannet sig som hjemmehjælper, men mærkede nærmest en angst for at tage på arbejde.
“For bare det at gå op og ned ad trapper – altså jeg var helt færdig, når jeg kom hjem. Til sidst var det svært at komme ud af min seng; og jeg kunne få kvalme og kaste op, fordi det gjorde så ondt. Det var ulideligt,” siger hun.
Til sidst erkendte Kia, at hun var nødt til at få en ny hofte. En beslutning, som var forbundet med en masse bekymringer: for ville hoften smutte, hvis hun lavede en pludselig bevægelse? Hvordan ville det være at føde sit andet barn med sådant et?
Mest af alt savnede hun at snakke med andre i samme situation – og som var på hendes egen alder. Som hun kunne spørge til råds og tale med om at være ung og leve med en ny hofte.
“For jeg følte ikke, jeg havde nogen at spejle mig i.”
Siden er hun blevet medlem af Gigtforeningen og glæder sig over fokusset på, at gigten kan ramme os alle sammen uanset alder.
“Det giver mig så meget ro at vide, at jeg ikke er alene,” siger hun.
I dag er 33-årige Kia Lakmali Lønstrup enormt glad for sin nye hofte. Den har sat sig godt på plads, og hendes ar er blevet flot, fortæller hun.
“Og så er det stadigvæk helt mærkeligt at gå 10 meter uden at tænke over knækkene i min hofte. At kunne køre bil og strække og bøje benet uden problemer. Det er en befrielse,” siger hun.
Men mens leddegigten nu er væk i den ene hofte, har hun fået artrose i den anden. Smerterne føles tit som en hovedpine i hoften, og hun mærker igen knækkene, beskriver hun.
“Så jeg har faktisk lige søgt om at blive opereret. Forhåbentligt sker det snart – for jo før, jo bedre.”
Med to nye hofter håber Kia på igen at kunne træne i fitnesscenteret. Allerede nu har hun dog fokus på at leve sundt. Hun ryger ikke, drikker næsten ikke alkohol, spiser masser af grønt, laver smoothies med grønkål i, får sunde fedtstoffer fra mandler og avocado og skærer ned på kulhydraterne. Og så cykler hun hver dag 14 kilometer og går 10.000 skridt på arbejdet.
“For jo stærkere min krop er, jo mere overskud har jeg også til at leve med min sygdom,” siger hun og tilføjer:
“Jeg kunne jo også bare sætte mig i sofaen og sige pyt – jeg er syg og har ondt, lad mig spise noget fast food. Men det kommer jeg ingen vegne med.”
I hverdagen hjælper faste rutiner også Kia med at bevare energien. For hvis hun ikke har styr på de små ting i dagligdagen, glider det hele nemt ud af hænderne.
Om det er at planlægge en ugentlig indkøbsdag til madpakkerne eller stå op og gå i seng på samme tid, så gør struktur og overblik det nemmere at sikre, at de basale behov er på plads.
“For det skal de være, før jeg kan nå mine højere livsmål,” siger hun med henvisning til Maslows behovspyramide.
Derfor råder hun også andre til ikke at slå sig selv i hovedet, hvis man har planlagt at lave den helt store middag, men alligevel er for træt. Eller egentlig var i humør til sex, men har for mange smerter i kroppen efter en lang dag.
“Man skal give sig selv frihed til at mærke efter. Og indse at nogle gange er det bedste at gå et skridt ned på pyramiden,” siger hun.
Samtidig handler det om at finde alternativer, som kan blive til succeser, mener Kia – og så fejre de små sejre:
“Måske har jeg ikke kunnet løbe med mine børn, men så har jeg siddet og givet dem nærvær på en anden måde. Eller jeg har muligvis ikke haft overskud til sex, men har alligevel dyrket intimiteten med min partner. For mig er det de små ting, der tæller.”
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies