• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Alexander vil mindske og forebygge arbejdsrelateret artrose

Ved at gå i fodsporene på omkring 6–7 millioner personer, der har været på det danske arbejdsmarked fra 1970 og frem, vil Alexander Jahn i et nyt forskningsprojekt undersøge de fysiske arbejdsbelastninger, der er forbundet med et hvilket som helst job. Målet er at forebygge og mindske omfanget af artrose opstået på grund af arbejdet.

Foto: Lars Horn

“Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal være længere på arbejdsmarkedet, og derfor er det alfa og omega, at alle brancher har et sundt og sikkert arbejdsmiljø, der forebygger, at medarbejderne udvikler artrose (slidgigt). I dag har vi kun sparsom viden om, hvilke fysiske arbejdsbelastninger, som er forbundet med udvikling af artrose i kroppens forskellige led – og hvem der er mest udsat. Det håber vi at kunne rette op på med dette studie.”

Sådan siger Alexander Jahn, der er sundhedsfaglig kandidat i rehabilitering. Med støtte fra Gigtforeningen går han nu i gang med et storstilet ph.d.-projekt, som skal kortlægge omfanget af artrose og mekaniske arbejdsbelastninger for samtlige jobtitler i Danmark.

”Ja, det lyder ambitiøst! Og når det kan lade sig gøre, skyldes det, at vi i Danmark er så heldige at råde over en række registre og kvalitetsdatabaser, vi kan hente oplysninger fra. Vi vil både identificere hvilke erhverv og hvilke konkrete mekaniske arbejdsbelastninger, der forøger risikoen. Begge dele er en forudsætning for at kunne rådgive arbejdsgivere og medarbejdere om forebyggende tiltag,” forklarer han.

Derudover håber forskerne at kunne opstille max-værdier for belastningerne i de enkelte job, som f.eks. hvor mange vibrationer en maskine må videregive til hånd og arm, før det øger risikoen for artrose.

Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen

Skulderen et ubeskrevet blad

For at kunne bestemme belastningen forbundet med et job, trækker forskergruppen på de såkaldte job-eksponerings-matricer, der er knyttet til ethvert job – uanset om man er renovationsarbejder, bygningsmaler eller noget helt tredje. Af dem fremgår det f.eks., hvor ofte man i løbet af en arbejdsdag arbejder med armene over skulderhøjde.

“Vi vil gerne gøre beskrivelserne endnu mere præcise. F.eks. har vi her på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital målt skulderbelastningen i omkring 40 job. Mens artrose i hofte og knæ er velbeskrevet, er forskningen yderst mangelfuld, når det kommer til undersøgelser af arbejdsbelastningen af skulder, nakke, albue, ankel og tå – hvilket har overrasket os,” fortæller Alexander Jahn.

Endelig håber forskerne, at de via adgang til vævs- og blodprøver fra tusindvis af danske patienter i Regionernes Bio- og GenomBank kan påvise, om og hvordan den enkeltes gener påvirker sammenhængen mellem mekaniske arbejdsbelastninger og artrose.

Få får anerkendt artrose som en arbejdsskade

I 2022 blev der anmeldt 4.159 arbejdsskader i kategorien 'andre sygdomme i bevægeapparatet', der bl.a. omfatter artrose. Samme år blev blot fem procent af de anmeldte skader i denne kategori anerkendt som erhvervssygdom af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

”Det er en meget lille andel. Ifølge Erhvervssygdomsfortegnelsen er det på nuværende tidspunkt kun artrose i ryg, hofte, knæ, albue og hånd, som er anerkendte erhvervssygdomme. Vi håber derfor at kunne bidrage til, at også udvikling af artrose i nakke og skulder, hvor forskningen er så sparsom, vil kunne anerkendes som en erhvervssygdom.”

Alexander Jahn forventer, at forskerholdet vil nå frem til, at det ikke kun er slagteriarbejdere, sundhedspersonale og andre med fysisk belastende erhverv, der har en øget risiko for at udvikle artrose. Men at det også gælder dem, der sidder på kontor eller ved kassen i supermarkedet, og som har et ensidigt gentagende arbejde.

“Flere i min egen familie er ramt af artrose, så jeg har på nært hold erfaret omkostningerne for den enkelte i form af smerter og nedsat livskvalitet, ligesom det koster samfundet dyrt i sygedage, førtidspension og øgede sundhedsudgifter. Vores arbejde fylder en betragtelig del af vores liv. Alligevel forskes der kun sparsomt i vores arbejdsmiljø sammenlignet med f.eks. kræft og diabetes. Det vil jeg gerne være med til at ændre,” slutter Alexander Jahn.

Om projektet

Fra Landspatientregistret henter forskerne data om dem, der er diagnosticeret med artrose, mens databasen DOC*X leverer oplysninger om alle erhvervsaktive i Danmark siden 1970. Både branchetilhørsforhold og jobkoder opdateres år for år, og derved kan forskerne finde frem til den enkeltes jobhistorik. Projektet forventes afsluttet i 2026.

Støttet af Gigtforeningen med 998.110 kroner

Om forskeren

• Alexander Jahn, 32 år.
• Uddannet fysioterapeut og sundhedsfaglig kandidat i rehabilitering.
• Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital.
• Afslutter studiet i 2026.