Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
I januar kunne Dansk Gigthospital byde en ny kollega velkommen. Han hedder ARTHUR – og han er en robot.
ARTHUR kan scanne hænder – primært på patienter, der har eller er under mistanke for leddegigt. Han gør det med stor præcision og sikkerhed – helt uden brug af personale. Bagefter producerer han en fyldestgørende rapport om de fund, scanningen viser, og sender den automatisk videre til den elektroniske patientjournal. Det hele tager bare 20 minutter.
Professor Oliver Hendricks er begejstret for sin nye kollega:
”Nu skal vi lige lære hinanden at kende – derfor starter vi med projekter, som sikrer, at vi ikke overser noget i farten. Først derefter vil vi inddrage robotten i det kliniske arbejde. Men ARTHUR har et kæmpe potentiale – det er der ingen tvivl om.”
Her giver Oliver Hendricks fem gode grunde til, at ARTHUR har så stort potentiale:
ARTHUR er den første robotscanner af sin art, og den er udviklet af forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Fabrikant Mads Clausens Fond har doneret 1 mio. kr. til anskaffelse af robotscanneren på Dansk Gigthospital.