Kontakt vores sygeplejerske
Har du spørgsmål om alternativ behandling?
Forskning: LDN virker muligvis for nogle med fibromyalgi
Verdens hidtil største studie af LDN er dansk og viste til forskernes skuffelse ikke den store forskel, de havde håbet på. Til gengæld fandt de ud af, at den i nogles øjne kontroversielle behandling formentlig virker lige så godt som anbefalet medicin.
Foto: Mette Krull
Det hidtil største studie af LDN (lav dosis naltrexone, red.) til behandling af fibromyalgi er dansk og støttet af Gigtforeningen.
"Præcis som det gælder for den anbefalede smertemedicin mod fibromyalgi kunne vores studie ikke påvise, at LDN generelt virker godt på smerter hos alle patienter med fibromyalgi, men at nogle har gavn af behandlingen," siger lederen af forskningsprojektet, Karin Due Bruun, overlæge ved Smertecenter Syd på Odense Universitetshospital.
"Effekten af godkendt medicin, som f.eks. duloxetin og pregabalin, har samme generelle effekt, som LDN har i vores studie. Der findes bare ikke medicin, som er rigtigt effektivt til alle, når det gælder behandling af fibromyalgi, men det udelukker ikke, at der er nogle patienter, som oplever en generel forbedring af deres smerter."
Mindst lige så effektiv som førstevalget af medicin
Da den generelle effekt er en gennemsnitsværdi, kan den skjule, at nogle har fået det meget bedre end gennemsnittet, mens andre ikke har oplevet nogen bedring. Derfor undersøgte forskerne, hvor mange der fik mindst 30% færre smerter, og hvor mange der oplevede 50% forbedring.
"Hos 45% af dem, der fik LDN, så vi en smertereduktion på 30%, hvilket svarer til det, vi kalder en meningsfuld forbedring for patienterne, mens 27% oplevede 50% smertereduktion. Vi kan ikke konkludere noget endeligt endnu, men resultaterne peger i retning af, at LDN sandsynligvis virker mindst lige så effektivt som den medicin, der i dag er førstevalget, når du har fibromyalgi," siger Karin Due Bruun.
Færre bivirkninger og bedre hukommelse
Forskerne undersøgte også, om LDN virker på andre symptomer end smerter.
"Her fandt vi til vores store overraskelse, at det symptom, som behandlingen havde allerstørst effekt på, var hukommelsesproblemer. Det er også det, vi hører fra vores patienter – at de bliver friskere i hovedet og tænker mere klart. Den såkaldte ’fibrotåge’ letter.
På en skala fra 0–10 blev graden af hukommelsesproblemer i gennemsnit reduceret med 1.0 i forhold til placebogruppen. Det er en høj effekt,” fastslår Karin Due Bruun. Derudover slår LDN alle de andre behandlinger, når det kommer til bivirkninger – eller mangel på samme.
"I vores studie var der kun 8% i LDN-gruppen, der stoppede på grund af bivirkninger, mens det i forsøgene med duloxetin og pregabalin var 16–17% af deltagerne," siger Karin Due Bruun.
LDN – et bedre alternativ
Der er stor interesse for LDN blandt patienterne – giver det mening set i lyset af jeres studie?
"Flere og flere får det udskrevet, og på smerteklinikken har vi gode erfaringer med LDN, som de fleste tåler godt. Men jeg oplever også tendenser til at glorificere virkningen, så nogle patienter føler sig presset til at fortsætte med medicinen, selv om de ikke oplever nogen effekt. Det er vigtigt at huske på, at vi ikke har at gøre med mirakelmedicin, der virker på alle," understreger overlægen og fortsætter:
"Omvendt er der ingen grund til at afskrive LDN, alene fordi dokumentationen halter. Læger foretrækker generelt, at der er evidens for den medicin, de udskriver til patienterne – selv om vi dagligt i sundhedsvæsenet behandler med meget, der ikke er evidens for. Og de praktiserende læger har da også efterhånden erfaringer med, at det i mange tilfælde har god effekt."
Er LDN på trapperne til at blive blandt førstevalget af medicin til patienter med fibromyalgi?
"Vi har fået en masse vigtig viden fra det her projekt, som vi kan bygge videre på. Flere udenlandske studier, som har ventet på vores resultater, er på vej. Og kan de bekræfte vores forskningsresultater, tror jeg på, at LDN er et bedre alternativ end de eksisterende tilbud. Vi vil selv forsøge at blive klogere på, hvilke patienter der har effekt af LDN og har en idé om, at det måske kan være den undergruppe, som har tegn på inflammation i deres blodprøver. Hvis en blodprøve f.eks. kan afgøre, om man har større chance for at få effekt af LDN, kan vi måske i fremtiden spare alle dem, der ikke får det bedre, for både bivirkninger og udgifter," slutter Karin Due Bruun.
Støttet af Gigtforeningen med 175.000 kroner
Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen
Om forsøget
99 kvinder med fibromyalgi i alderen 18–65 år deltog i forsøget. I otte uger fik 49 LDN, resten placebo. Ni af de 99 deltagere stoppede undervejs pga. bivirkninger.
Sådan så smerteforbedringen ud i grupperne:
En 30% forbedring af smerter sås hos
- 45% i LDN-gruppen
- 28% i placebo-gruppen
En 50% forbedring af smerter sås hos
- 27% i LDN-gruppen
- 15% i placebo-gruppen
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Lancet Rheumatology.
Publiceret 04.04.2024
