• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Gigtforeningen uddeler ny pris til ungt forskertalent

Kristian Kjær-Staal Petersen fra Aalborg Universitet er en af verdens førende smerteforskere og den første modtager af Gigtforeningens nyindstiftede Ung Forskertalent-pris. Han er ifølge Gigtforeningen et talent ud over det sædvanlige.

Foto: Jacob Ljørring

Hvorfor har nogle mennesker med artrose i knæet stadig ondt efter den knæoperation, der ellers skulle have befriet dem for netop disse smerter?

Lige netop det spørgsmål er omdrejningspunktet i Kristian Kjær-Staal Petersens forskning, der har gjort ham til en af verdens førende smerteforskere. Og netop på grund af hans banebrydende forskning har Gigtforeningen valgt at tildele ham den nyindstiftede pris, Ung Forskertalent-prisen, som gives til et ungt forskertalent under 40 år, som fokuserer på gigt.

”Det er en stor ære at modtage denne pris fra en patientforening, så jeg vil sige en kæmpe stor tak til Gigtforeningen. Ikke kun for den flotte pris i dag, men også for den støtte foreningen har givet gennem hele min karriere. Når du får en bevilling fra Gigtforeningen er det en kvalitetsstempling af din forskning, der gør det nemmere at få bevillinger andre steder fra, så projektet kan gennemføres,” siger Kristian Kjær-Staal Petersen, som modtog prisen på Gigtforeningens årlige repræsentantskabsmøde.

Vi har stillet Kristian fem spørgsmål om hans forskning: 

1. Hvad handler din forskning om?

”Min forskning går kort fortalt ud på at finde de mennesker med knæartrose, der har god effekt af den behandling, vi kan tilbyde, og dem, som har mindre god effekt af behandlingen. Som et eksempel prøver vi at identificere dem, der risikerer at få vedvarende smerter efter en knæoperation allerede inden, de bliver opereret.

Vi undersøger de underliggende årsager til, at vi har ondt, og vi har fundet ud af, at der er forskellige faktorer, som spiller en rolle: Nervesystemet blive overfølsomt og nærmest ’allergisk’ over for smerter. Derudover kan der opstå inflammation i kroppen som en slags overreaktion fra immunsystemet. Og så er der det mentale og følelsesmæssige omkring smerte, hvor man kan have smerte-katastrofetanker.

Vi er også begyndt at forske i arvemassen, den såkaldte epigenetik. Her har vi bevist, at der ligger arvelige forhold til grund for, at nogle patienter får vedvarende smerter efter knæoperation.

Vi bliver alle sammen påvirket af disse fire faktorer i større eller mindre grad, men vores forskning har vist, at man er i høj-risiko for at få kroniske smerter efter en knæoperation, hvis man hører til dem, der bliver meget påvirket af disse faktorer.

2. Hvad er baggrunden for din forskning?

”Hver fjerde dansker har kroniske smerter, som typisk stammer fra muskler og led – og her er artrose i knæet en af de hyppigste årsager. I dag kan vi tilbyde tre overordnede typer behandling af knæartrose: Kirurgisk behandling, hvor du får indsat en knæprotese, medicinsk behandling og behandling i form af træning og patientuddannelse. Vi ved, at disse behandlinger virker rigtig godt på nogle artrosepatienter, men vi ved også, at der er en gruppe, de ikke hjælper på.”

3. Hvordan håber du, jeres forskning vil komme patienterne til gavn?

”Vi arbejder på at blive i stand til at udpege de patienter, som risikerer at få vedvarende smerter efter kirurgi, allerede inden de bliver opereret. Jeg håber, at vi i fremtiden bliver i stand til at undersøge patienterne på forhånd, og så udvælge den allerbedste behandling til den enkelte patient ud fra, hvad screeningen viser.

Vi bruger også enormt meget energi i forskerteamet på at videreformidle vores fund til læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere – og faktisk også til patienterne selv, så forskningen så vidt muligt allerede kan tages i brug i hverdagen nu.”

4. Hvorfor er denne forskning vigtig for patienterne?

”I Danmark har vi stor tiltro til, at de behandlinger, vi får tilbudt, virker. Og det, som læger og fysioterapeuter tilbyder, er også godt – ligesom den måde, de behandler patienterne på, er korrekt! Men der er simpelthen nogle patienter, som ikke har gavn af behandlingen og bliver ved med at have smerter.

Og lige præcis de smerter, du har efter et kirurgisk indgreb, er næsten endnu mere komplekse end de ’almindelige’ artrosesmerter, du havde til at begynde med. Så det er enormt vigtigt, at vi bliver bedre til at udvælge den korrekte behandling til de korrekte patienter.

5. Hvad betyder det for mennesker at leve med kroniske smerter?

Livskvaliteten falder gevaldigt, når man har kroniske smerter. Har du kroniske smerter, sover du generelt dårligere og har mindre energi i hverdagen. Man har også en større tendens til at blive overvægtig og er mindre fysisk aktiv. Så for den enkelte er det et enormt problem at have ondt hele tiden, men det påvirker også familien og dem omkring dig.

Om forskeren

• Kristian Kjær-Staal Petersen, 38 år
• Smerteforsker og lektor på Aalborg Universitet
• Uddannet Ingeniør fra Aalborg Universitet, 2011
• Ph.d. i neuroscience, 2014, dr.med. i smertebehandling af patienter med artrose, 2021
• Formand for interessegruppen for muskelskeletale smerter, under verdensorganisationen for smerte (International Association for the Study of Pain)
• Fritidsinteresser: Jeg bruger næsten mere tid på at læse madopskrifter, end jeg gør på at læse forskningsartikler. Så madlavning har en meget stor plads i mit hjerte.

Gigtforeningens Ung Forskertalentpris er en nyindstiftet pris, der gives til et særligt forskertalent inden for reumatologien. Modtageren får 100.000 kr. til sin forskning. Man kan ikke selv søge prisen, men skal indstilles af andre erfarne forskere.