Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
Vores firbenede venner er fulde af liv, når de leger i parken eller gnider sig op ad vores ben. Vidste du, at hunde og katte kan få gigt ligesom os?
Vovvov og miav, lyder det fra vores firbenede venner, når de leger i parken eller gnider sig op ad vores ben. Men vidste du, at hunde og katte ligesom os kan få gigt? Det kommer ofte som følge af aldring, overvægt og skader.
Tegnene på gigt hos vores firbenede venner kan være svære at se, da de ikke kan udtrykke deres smerte på samme måde som mennesker.
Nogle almindelige symptomer, du kan være opmærksom på, er vanskeligheder med at gå op ad trapper eller hoppe op på møbler og modvilje mod at blive nusset på bestemte steder.
Selv om gigt hos hunde og katte ikke altid kan forhindres, kan du være med til at mindske risikoen og forbedre trivslen og glæden hos din trofaste ven.
Først og fremmest er motion med til at bevare muskelstyrke og bevægelighed, og med fokus på mængden af foder og vægt kan du mindske belastningen på leddene hos dit kæledyr.
Hvis du mistænker, at dit kæledyr har gigt, er det vigtigt at konsultere din dyrlæge. For dyrlægen kan foretage en grundig undersøgelse og vurdere tilstanden af leddene, hvor behandlingen kan omfatte en kombination af medicin, motion, kostændringer og kosttilskud.