Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
Når solens stråler ikke er stærke nok til at danne D-vitamin i huden, kan mangel på vitaminet forværre symptomer hos mennesker med leddegigt.
Fra oktober til april er solens stråler ikke stærke nok på vores breddegrader til at danne D-vitamin i huden, og det kan forværre symptomer hos mennesker med leddegigt.
Forskning har nemlig gentagne gange påvist en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og øget sygdomsaktivitet hos netop denne gruppe af gigtpatienter.
Også ved andre gigtsygdomme og hos raske mennesker kan D-vitaminmangel være forbundet med led- og muskelsmerter.
Hvis du har gigt – især dig med leddegigt, anbefales det, at du dagligt indtager et tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram året rundt. Dette supplement kan bidrage til at opretholde tilstrækkelige niveauer af D-vitamin i kroppen, hvilket kan være afgørende for at mindske symptomer.
Som det også ses ved andre næringsstoffer, er der både en risiko ved at få for meget som for lidt D-vitamin.
For meget D-vitamin kan nemlig øge indholdet af calcium i blodet og give kvalme, opkastning, hovedpine og træg afføring.
Derfor er det vigtigt at følge anbefalede doser og eventuelt konsultere din læge for individuelle behov.