Livsvigtig forskning, der forandrer
Gigtforeningen støtter og igangsætter forskning, der gør en forskel for mennesker med gigt.
Gigtforeningen støtter og igangsætter forskning, der gør en forskel for mennesker med gigt.
Lovende forskningsresultater giver håb til mennesker med lupus/SLE, men flere studier er nødvendige for at bekræfte resultaterne.
På den årlige kongres for European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR) blev der præsenteret en spændende nyhed, der i den grad giver håb for mennesker med bindevævssygdommen lupus/SLE.
Resultaterne, som blev modtaget med stor begejstring, viser, at en ny CAR-T-celleterapi har potentiale til at kurere den kroniske sygdom, som danner betændelse i væv og organer.
Overlæge og klinisk professor Lene Dreyer fra Aalborg Universitet og Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme på Aalborg Universitetshospital deltog i kongressen. Og hun beskriver resultaterne som ekstremt lovende.
”Det er en patientgruppe, hvor der har været beskeden udvikling i behandlingsmulighederne i de seneste 20 år, og hvor der stadig er en overdødelighed. Derfor har vi i den grad brug for nye former for behandling,” fortæller Lene Dreyer i et interview med Dagens Medicin og uddyber:
”Her kommer så et bud på en behandling, der ikke bare dæmper sygdomsaktiviteten, men ser ud til at gøre patienterne helt raske. Det er en stor nyhed.”
I det studie, der blev præsenteret, indgik 15 patienter med forskellige bindevævssygdomme, herunder otte med alvorlig lupus/SLE.
Patienterne blev behandlet med den nye CAR-T-celleterapi, som er udviklet til at få patientens egne T-celler til at angribe de syge B-celler, der er ansvarlige for sygdommen.
Efter gennemsnitligt 15 måneders opfølgning var de otte SLE-patienter helt raske uden sygdomstegn.
Selv om resultaterne er lovende, påpeger Lene Dreyer over for Dagens Medicin, at der er behov for større og længerevarende studier for at kunne bekræfte behandlingens effektivitet og sikkerhed på længere sigt. CAR-T-celleterapi bruges allerede inden for kræftbehandling, og nogle patienter får alvorlige bivirkninger. Men bivirkningsprofilen kan være en anden hos SLE-patienter.
”Der er nødt til at blive lavet større studier med længere follow-up. Og så er det selvfølgelig også nødvendigt med en snak om, hvem denne behandling er relevant for, og om den er mest relevant for kun de undergrupper af patienter med sværest SLE,” forklarer Lene Dreyer.