Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
En ud af seks danskere lider af lænderygsmerter – og står ofte alene med smerterne. Mange bliver tvunget til at sygemelde sig, når smerterne bliver for invaliderende, og der mangler tilgængelige og effektive behandlingstilbud for de mange, der rammes. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) - udarbejdet for Gigtforeningen.
Lænderygsmerter er en af de største folkesygdomme i Danmark. Ifølge rapporten må danskere med rygsmerter hvert år tage over 4,6 millioner ekstra sygedage. Det svarer til næsten 2.400 årsværk — og dækker kun langtidssygemeldingerne. Derudover er der utallige enkeltstående sygedage og uger, hvor smerterne simpelthen bliver for store og overtager hverdagen. Det udgør en enorm økonomisk belastning for samfundet, men det værste er den manglende støtte til patienterne – de mennesker, der ofte kæmper alene med smerterne.
“Det er uacceptabelt, at så mange rygpatienter står uden reelle behandlingstilbud. Mange oplever lange ventetider til specialister eller må betale selv for fysioterapi, som mange ikke har råd til. Det er simpelthen ikke godt nok,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen. "Der er brug for kommunale og offentligt finansierede tilbud, som kan give alle med vedvarende rygsmerter en hurtig og effektiv behandling."
Rapporten afslører, at mennesker med kort uddannelse rammes særligt hårdt af rygsmerter. 29 % af mænd med grundskole som højeste uddannelse har lænderygsmerter, mens det samme kun gælder for 17 % af mænd med videregående uddannelse. For kvinder er tallene 35 % mod 20 %. Hvis forekomsten af rygsmerter var den samme på tværs af alle uddannelsesniveauer, kunne antallet af rygpatienter reduceres med hele 24 %.
”Alt for mange ufaglærte danskere kæmper unødigt længe med smerter, uden at de har ordentlig adgang til hjælp. Det er ikke kun uretfærdigt — det er også dyrt for samfundet. Vi kunne spare milliarder og få flere raske hænder på arbejdsmarkedet, hvis vi investerede i forebyggelse, træning, patientuddannelse og behandlingstilbud,” siger Mette Bryde Lind.
Gigtforeningen opfordrer til en massiv opgradering af det offentlige behandlingssystem for rygpatienter. “Vi har ikke råd til at lade stå til. Det er på tide, at politikerne prioriterer ryg- og gigtpatienterne, når de næste skridt for fremtidens sundhedsvæsen skal aftales,” mener Mette Bryde Lind.
Træning er alfa og omega, hvis du har smerter i ryg og lænd. Vi kommer ikke uden om, at det er en af de mest effektive former for smertelindring på den lange bane. Derfor har vi samlet en håndfuld gode og effektive rygøvelser til dig, som du kan udføre hjemme på stuegulvet.
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies