Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
Kan man behandle mennesker med artrose i hænderne med et lægemiddel, man bruger mod diabetes? Det undersøger læge Kasper Staberg Madsen. Og hans projekt kan vende op og ned på den medicinske behandling af artrose.
Foto: Linda Johansen
Når jeg møder patienter med artrose i hænderne, fortæller de ofte, at de har mistet tilliden til deres hænder, fordi de taber ting og sager på grund af smerter – og ikke længere har den samme bevægelighed og kraft i hænderne, som de havde engang. Det kan være svært at forestille sig, hvis du ikke selv har prøvet det, for vi bruger vores hænder uden at tænke over det. Problemet for patienterne er, at den medicinske behandling ikke egner sig til langtidsbrug, da præparaterne har alvorlige bivirkninger. Her er ældre mennesker særligt følsomme, og det er dem, der typisk får sygdommen. Derfor står de uden mulighed for en god behandling.
Præparatet bruges til behandling af type 2-diabetes. Ud over at sænke blodsukkeret tyder forskning på, at det kan mindske den betændelse i kroppen, der opstår ved artrose. Så kan man spekulere på, om det er forsvarligt at bruge præparatet, hvis du ikke har diabetes – om du får for lavt blodsukker. Men det behøver man ikke at bekymre sig om, for det er ikke tilfældet. Metformin var et af de første lægemidler, der blev godkendt til behandling af diabetes, og det fantastiske ved midlet er, at det har få bivirkninger, så ældre mennesker også kan tåle det.
Hvis vores hypotese holder vand, står vi med et lægemiddel, der med få bivirkninger kan lindre syptomerne på artrose i hænderne. Og fordi vi har et så indgående kendskab til midlet, betyder det, at vi faktisk kan begynde at behandle vores patienter med metformin fra den ene dag til den anden. Ellers plejer en godkendelse af et præparat at tage flere år, men her vil vi kunne ændre behandlingen, så snart vi har resultaterne.
Støttet af Gigtforeningen med 223.500 kroner
Giv dit bidrag til fremskridt i forskningen