• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

For Tine Gøtzsche er artrosen en følgesvend, der kræver opmærksomhed og styrke

Den folkekære tv-vært Tine Gøtzsche deler sin personlige historie om slidgigten som følgesvend og opfordrer til at lytte til sin krop for at håndtere smerterne.

Tine Gøtzsche, den kendte journalist og tv-vært, er en af de mange tusinde danskere, der lever med artrose – også kaldet slidgigt.

”Det hele begyndte med, at jeg havde svært ved at rejse mig op og begynde at gå, når jeg havde siddet ned. Folk spurgte mig, hvorfor jeg haltede og gik skævt, og det gik op for mig, at noget ikke var, som det skulle være,” fortæller den folkekære vært.

Men hun ignorerede i starten de advarselstegn, kroppen sendte. Tine håbede, det bare var forbigående smerter, der kunne gå væk med smertestillende piller og lidt ekstra hvile.

Men Tines slidgigt udviklede sig gradvist. Til sidst blev smerterne så intense, at de forstyrrede nattesøvnen. “Det er ikke normalt at vågne om natten af smerter,” siger hun. Det var først på det tidspunkt, at hun tog problemet alvorligt og opsøgte en læge.

Selvforskyldt?

Efter en række undersøgelser blev det konstateret, at Tine Gøtzsche led af artrose, og røntgenbilleder afslørede, at hendes hofter var slidt ned på grund af en medfødt skævhed.

”På en måde var det en lettelse, for det fritog mig fra følelsen af, at jeg selv var skyld i det,” forklarer hun.

Som mange andre, der får stillet diagnosen, var Tine først tilbøjelig til at bebrejde sig selv – hun havde måske ikke passet nok på sin krop eller trænet tilstrækkeligt.

Men ordene fra lægen fjernede følelsen af skyld og gjorde det lettere for hende at acceptere sin situation.

I dag har Tine to kunstige hofter, og selv om operationerne har fjernet smerterne fra hofterne, er slidgigten stadig en del af Tines liv.

Hun kan mærke det i fødderne og forudser, at det også kan udvikle sig i hænderne, ligesom hendes bedstemor havde.

Tines råd til andre med gigt

Tine Gøtzsche har lært, at fysisk aktivitet er nøglen til at håndtere tilstanden.

”Mit bedste råd er at få det undersøgt og finde ud af, hvad man kan gøre. Træning og bevægelse er nøglen – selv om det er røvsygt at høre på, så virker det.”

Med slidgigten som en fast følgesvend har Tine indset vigtigheden af at lytte til sin krop og passe på den.

”Når jeg får trænet og bevæget mig, har jeg det bedre, og det gør slidgigten lettere at leve med,” siger hun og opfordrer alle til at tage symptomerne alvorligt og søge hjælp, hvis de oplever smerter.