Jo flere vi er, jo mere kan vi udrette
Gigtforeningen kæmper for at skabe bedre vilkår for mennesker med gigt.
Gigtforeningen kæmper for at skabe bedre vilkår for mennesker med gigt.
Hvordan forebygger og behandler vi gigt bedre, spurgte vi i Gigtforeningen på vores årlige konference på Christiansborg. SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, var blandt dagens talere. Hun roste den nye sundhedsreform og talte dunder for flere rettigheder til mennesker med gigt.
”Mit ben var helt stift. Og så er det altså temmelig svært at køre taxa”.
Per Arndal strækker højre ben lige ud i luften. Han ser ud over Christiansborgs Fællessal, hvor de knap 150 tilhørere griner af hans lille parodi på et arbejdsliv med ubehandlet artrose.
Den 66-årige tidligere taxachauffør og skoleleder var på scenen for at fortælle om, hvordan den rette træning har ændret hans liv og hans fremtidsudsigter markant. Sammen med et dusin andre talere fra både den politiske og den lægefaglige verden var han inviteret til Gigtforeningens årlige konference på Christiansborg for at sætte fokus på årets tema: det faktum, at gigt stjæler gode leveår og hænder fra arbejdsmarkedet.
Dagens oplægsholdere var blevet bedt om at komme med bud på, hvordan vi kan forebygge og behandle mennesker med gigt bedre i sundhedsvæsenet, og helt naturligt blev den nye sundhedsreform dagens store samtaleemne. Reformen, der blev underskrevet af et bredt politisk flertal i sidste uge, lægger nemlig op til at sikre bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb for kronikere.
Et meget vigtigt skridt mod bedre livskvalitet for landets gigtpatienter, slog SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, fast på Fællessalens talerstol.
”Når man får gigt, skal man ikke havne mellem mange stole. Man har brug for en motorvej, så man kan få den rette behandling, inden det går alt for galt”, uddybede hun efter sin tale.
Reformen og dens åbenlyse potentialer for både den enkelte og for samfundet blev rost fra flere sider i løbet af formiddagen. KL’s adm. direktør, Kristian Vendelbo, slog fast, at bedre forebyggelse og behandling af muskel- og skeletsygdomme vil give flere hænder på arbejdsmarkedet. Og adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, var endnu mere klar i spyttet, da han kaldte bedre behandling af kronikere for ”en hamrende god forretning for velfærdsstaten”.
Undervejs i formiddagens tætpakkede program fik de personlige fortællinger fra dem, det hele handler om, også fokus. I et videoindslag delte 61-årige Ib Sally Brodersen sit håb om seniorpension efter fire årtiers fysisk aktivt arbejdsliv og en slidt krop til følge. 50-årige Babette Gad fortalte om et liv med konstante smerter og en frygt for fremtidens arbejdsliv. Og Per Arndal med artrose i knæene gav sine konkrete træningstips videre til salen med stor gejst og glimt i øjet.
Det er andet år i træk, at Per Arndal tager turen fra sit hjem på Bornholm for at deltage i konferencen. Og han fornemmer et klart stemningsskift i de politiske korridorer på Christiansborg.
”Sidste år var der ikke den samme brede forståelse for, hvor vigtigt gigtområdet er. Det var der helt tydeligt i dag. Alle var enige om, at der skal gøres noget konkret. Jeg har en rigtig god fornemmelse af, at nu kommer der virkelig til at ske noget”.
Den fornemmelse deler direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind. Gigtforeningen har kæmpet for medlemmerne i hele forhandlingsprocessen af den nye reform. Helt indtil de allersidste natlige forhandlinger har de presset på for de bedste mulige landvindinger i aftalen, og Mette Bryde Lind har svært ved at få armene ned over resultaterne.
”Det er en fantastisk aftale, der giver alle dem, der lever med gigt bedre muligheder. Fra om kort tid er det ikke længere er folks pengepung, eller hvor de bor henne i landet, der er afgørende for, at de får den rigtige behandling”, siger hun.
”Nu kommer vi til at holde politikerne og alle parterne op på den her aftale. Vi skal se, at sundhedsvæsnet rent faktisk får lov til at arbejde på tværs. Det er en kæmpe opgave. Vi kommer til at sætte luppen ned og sikre, at det rent faktisk kommer til at fungere, så den enkelte patient kommer i fokus og ikke systemet”.