Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
Immunterapi er et stort fremskridt i behandlingen af rigtig mange kræftdiagnoser. Men medaljen har en bagside: Nogle gange overreagerer immunforsvaret, så det ikke alene angriber kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Det kan udløse forskellige gigtsygdomme.
Inden for de seneste år er immunterapi blevet mere og mere udbredt i behandlingen af kræftsygdomme. Terapien sætter skub i immunforsvaret, så det målrettet angriber kræftcellerne – et kæmpe fremskridt, som f.eks. har øget 5-årsoverlevelsen for modermærkekræft fra 10 til 50 %. Samme positive resultater ses inden for flere andre kræftdiagnoser.
Men det er ikke altid, terapien nøjes med at nedkæmpe de syge celler. Somme tider overreagerer immunsystemet og går også til angreb på de raske. Og det kan udløse autoimmune sygdomme som f.eks. gigt- og bindevævssygdomme.
Immunterapi er stadig en relativt ny behandlingsform. Derfor ved man endnu ikke så meget om de gigtsygdomme, som undertiden opstår i kølvandet på behandlingen. Men siden foråret 2023 er man begyndt at registrere mere præcist, hvor mange der udvikler gigtsygdomme, og hvordan de udvikler sig.
Indtil videre skønner man, at det drejer sig om 5-20 % af patienterne, og symptomerne opstår typisk 1-24 måneder efter behandling med immunterapi. For nogle går de over igen, når behandlingen er afsluttet – for andre bliver gigten kronisk. Men lægerne kan endnu ikke forudsige, hvilke patienter der får en varig gigtsygdom, og hvilke der ikke gør.
Patienterne bliver oftest behandlet af både reumatologer og onkologer (kræftlæger), der sammen lægger den bedste behandlingsplan ud fra sværhedsgraden af både gigtsymptomerne og kræftsygdommen.