Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
Det kan være svært som pårørende til et menneske med gigt at forstå sygdommen. Over halvdelen af pårørende i vores behovsundersøgelse har behov for viden om behandling og medicin.
Er du pårørende til et menneske med gigt og føler, at du mangler viden om behandling og medicin? Du er ikke alene. Gigtforeningens behovsundersøgelse fra 2022 viser, at 55 procent af de adspurgte, der er pårørende, har haft behov for mere information om disse emner.
At være pårørende til en kær med gigt kan være en stor udfordring. Mange pårørende finder det svært at navigere i det komplekse behandlingssystem og de mange medicinske muligheder. Samtidig kan det være svært at forstå de specifikke behov og begrænsninger, som et menneske med gigt kan have.
I Gigtforeningen har vi længe ønsket at være meget mere for jer, der er pårørende, og det gør vi nu. Derfor har vi bl.a. åbnet en helt ny pårørendetelefon, hvor du kan få professionel rådgivning.
Vores rådgivere er eksperter på forskellige fagområder, så hvad end du har spørgsmål eller bekymringer i forhold til selve sygdommen, økonomi, det følelsesmæssige eller noget helt fjerde, kan vi hjælpe dig godt videre.
Du kan få fat i Rådgivningen på tlf. 32 42 82 90 hver mandag-torsdag fra 9-15 og om fredagen fra 11-14.