Bliv medlem af Gigtforeningen
Meld dig ind allerede fra i dag - jo flere vi er, jo mere kan vi løfte.
Meld dig ind allerede fra i dag - jo flere vi er, jo mere kan vi løfte.
Den europæiske gigtorganisation, EULAR, afholder hvert år en essaykonkurrence, hvor vinderne modtager pengepræmier for deres personlige historie om livet med gigt. Prisen kaldes Edgar Stene-prisen.
I 2025 er emnet for essaykonkurrencen børn med gigt og hvordan det har oplevet barndommen og overgangen til gigtafdelingen for voksne.
Den originale engelske titel lyder: Growing up with an RMD – learning, transitioning from paediatrics and the impacts on childhood and the family.
Der er kontante pengepræmier på 1.000, 700 eller 300 euro til forfatterne af de tre bedste europæiske essays. Førstepræmien på 1.000 euro vil blive overrakt ved den store EULAR-kongres, der afholdes i Barcelona den 11.–14. juni 2025. Vinderen får – ud over pengepræmien – en tur til Barcelona inkl. transport, hotel, deltagelse på kongressen og festmiddag.
For at deltage skal du have haft gigt siden barndommen eller være forælder til et barn med gigt, være fyldt 18 år, og dit essay skal handle om temaet.
Hvis dit essay bedømmes som det bedste danske bidrag, vil du deltage i den internationale konkurrence. Her oversættes dit essay til engelsk af professionelle, hvorefter repræsentanter fra EULAR kårer de tre internationale vindere.