Få viden og hjælp
Som medlem af Gigtforeningen får du viden og hjælp til et bedre liv med gigt.
Som medlem af Gigtforeningen får du viden og hjælp til et bedre liv med gigt.
Er du over 50 år, har du leddegigt, og er du i immundæmpende behandling? Så kan du nu søge om tilskud til vaccination mod helvedesild.
Illustration: Anne-Sophie Helger
Fra den 5. august 2024 er det muligt for leddegigtpatienter over 50 år, som er i immundæmpende behandling, at søge om tilskud til vaccination mod helvedesild (herpes zoster). Vaccinen hedder Shingrix, den er ikke-levende og kan derfor anvendes til patienter i immundæmpende behandling.
Gigtforeningen har længe presset på for, at patienter skulle kunne få tilskud til denne vaccine, og vi er derfor meget tilfredse med, at det nu er lykkedes. Dansk Reumatologisk Selskab har ligeledes været fortaler for, at patienter i immundæmpende behandling skulle kunne få tilskud til vaccinen.
Hvis du har leddegigt og er i immundæmpende behandling, skal du kontakte din egen læge, der udskriver en recept på vaccinen. Du skal derefter afhente den på apoteket og gå tilbage til lægen for at få injektionen.
Tilskuddet gives via CTR-systemet (Det Centrale Tilskuds Register, CTR).
Læs mere om CTR på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
Læs mere om Shingrix-vaccinen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
For nuværende er det kun patienter over 50 år, som er diagnosticeret med leddegigt og i immundæmpende behandling, der er berettigede til tilskuddet. Men på sigt regner Gigtforeningen med, at tilskuddet kommer til at dække flere gigtdiagnoser, der behandles med immundæmpende medicin.