• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Bliv fri for symptomer: Urinsyregigt kan behandles

Urinsyregigt er den mest udbredte inflammatoriske gigtsygdom, der findes – og flere og flere får den. Desværre er det også en sygdom, der eksisterer en del myter og hersker tabu omkring. Derfor er det vigtigt, at vi begynder at tale højt om urinsyregigt – behandlingen er nemlig så god, at hvis man følger den, kan man leve fuldstændig symptomfrit med sygdommen. Men det kræver, at man reagerer på kroppens signaler.

Tidligere har man haft en idé om, at urinsyregigt skyldtes en ”overdådig livsstil” i form af for meget alkohol, for meget kød og for lidt motion. Med andre ord har der hersket en misforståelse om, at man så at sige selv har været skyld i sygdommen. Det ved vi i dag ikke passer. Selvom kost og overvægt godt kan have indflydelse urinsyregigt, så ligger der en lang række andre faktorer til grund for urinsyregigt – eksempelvis gener og andre sygdomme. Idéen om, at urinsyregigt er noget, som vi ”selv er ude om” kan vi dog godt lægge fra os med det samme – og det er vigtigt, at du reagerer på kroppens symptomer:

”Hvis urinsyregigt ikke bliver behandlet, kan det blandt andet føre til varige ledskader, hjerte-kar-sygdomme og nyreproblemer – så det er altså noget, man skal tage alvorligt og gå til lægen med, hvis man oplever symptomer som smerter, hævelse og rødme i et led”, fortæller Nanna Bacci Hartz, sygeplejerske i Gigtforeningens Rådgivning.

Hvad er et anfald?

Hvis du pludselig får voldsomt ondt i et enkelt led, kan det være et symptom på urinsyregigt. Anfaldene rammer ofte storetåens grundled – så kaldes sygdommen podagra – men de kan ramme led i hele kroppen. Smerterne er voldsomme og varer typisk alt fra to dage til en uges tid, og hvis det er urinsyregigt, er leddet ofte hævet, varmt og har en blåligrød farve.

Hvorfor får jeg anfald?

Urinsyregigt kan opstå, når du har for meget urinsyre i blodet. For de fleste er grunden, at nyrerne ikke udskiller nok urinsyre, og bliver mængden af urinsyre for høj, vil den udkrystallisere og aflejres som små urinsyrekrystaller i kroppen. Hvis krystallerne finder vej til leddene, vil kroppen reagere ved at forsøge at fjerne krystallerne med en betændelsestilstand – og så opstår et anfald.

Hvordan behandler man urinsyregigt?

Akutte anfald

Ved akutte anfald handler det først om at lindre smerter og stoppe anfaldet. En pose is indpakket i et frottéhåndklæde kan lindre smerterne og dæmpe hævelsen, dog kun i maximalt 10 minutter – og pas på forfrysninger.

Derudover bruger man i mange tilfælde almindelig gigtsmertemedicin, for eksempel midler i NSAID-gruppen og colchicin. Det kan også være nødvendigt at bekæmpe hævelsen med indsprøjtning af binyrebarkhormon – i meget svære tilfælde gives binyrebarkhormon som tabletter.

Forebyggende behandling

Hvis du har fået stillet diagnosen urinsyregigt, vil du som regel blive tilbudt en forebyggende behandling. Formålet er at sænke urinsyre-niveauet i blodet. Allopurinol bruges ofte, fordi det hæmmer dannelsen af urinsyre, men behandlingen kan i de første måneder fremprovokere nye anfald. Årsagen er, at stoffet får blodets indhold af urinsyre til at falde – og dét kan frigøre den urinsyre, som er aflejret i kroppen. Selvom du skulle få nye anfald til at begynde med, er det meget vigtigt at du fortsætter behandlingen. Når en behandling med allopurinol er begyndt, skal den nemlig fortsætte resten af livet – hvis du stopper behandlingen, vil du igen risikere at få smertefulde anfald.

Derfor må du ikke stoppe din behandling

Har du nogensinde hørt om adheræns? Det er et fagudtryk, som dækker over det at overholde og fastholde som lægeordinerede behandling – uanset om det er lægemidler, diæt eller motion. Undersøgelser viser, at hver anden med kronisk sygdom har svært ved at tage sin medicin rigtigt, og det er et problem – også hvis du har urinsyregigt.

Når du har urinsyregigt, kan du opleve lange perioder helt uden anfald. Så tænker du måske, at problemet er forsvundet, og måske stopper du med at tage din medicin. Men uden medicin vil du gradvist opbygge en øget koncentration af urinsyre i blodet – og så er det kun et spørgsmål om tid, før krystallerne udfælder sig i et led, og du får et anfald igen. Derfor må du ikke stoppe behandlingen med Allopurinol – og skulle du føle dig fristet, så husk på, at du med medicinen kan leve fuldstændig symptomfrit med sygdommen. Uden medicinen vil dine anfald begynde igen.

Du kan selv gøre en forskel

Selvom dine gener ser ud til at være langt den største faktor i udviklingen af urinsyregigt, kan livsstil og kost have indflydelse på, hvor mange anfald du får. Derfor er der en række ting, som du selv kan gøre i din hverdag for at begrænse symptomerne.

• Træd op på vægten
  Hvis du vejer for meget og du taber dig, kan vægttabet være med til at sænke indholdet af urinsyre i blodet og dermed mindste risikoen for anfald.
• Drik vand
  Vand nedsætter risikoen for urinsyresten i nyrerne. Drik gerne -6 store glas – svarende til et par liter – om dagen.
• Hold igen med alkohol
  Alkohol kan hæmme udskillelsen af urinsyre og øger dermed risikoen for anfald. Hold derfor igen med øl, vin og spiritus – og hold dig under alle omstændigheder til Sundhedsstyrelsens retningslinjer (max 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag).
• Pas på de sukkerholdige produkter
  Udover at indeholde mange kalorier, kan sukker på samme måde som alkohol virke hæmmende på udskillelsen af urinsyre. Hold derfor igen med meget sukkerholdige produkter.