• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Gigt og depression går ofte hånd i hånd

Over en femtedel af alle gigtpatienter oplever symptomer på depression. Forskning tyder på, at både smerter og sygdommens biologi spiller en rolle.

At få en kronisk gigtsygdom kan vende op og ned på tilværelsen.

Ud over smerter, træthed og manglende mobilitet betyder sygdommen ofte, at man må ændre sin hverdag markant.

For nogle patienter føles det, som om de fra den ene dag til den anden er blevet en helt anden person med andre fremtidsudsigter. Det kan være en svær omvæltning.

Nyere forskning peger dog på, at depression hos gigtpatienter ikke kun skyldes livsomvæltningen. De biologiske mekanismer bag gigtsygdomme kan også have en direkte indvirkning på hjernen og være med til at forklare den øgede risiko for depression. 

En sygdom, der rammer mentalt 

Mange gigtpatienter oplever en følelse af usikkerhed og bekymring for fremtiden. Ifølge sygeplejerske i Gigtforeningens rådgivning, Nanna Bacci Hartz, fylder den mentale belastning meget hos de patienter, hun taler med: 

”Mange er bange for at miste deres job. Eller bange for, at kæresten går, fordi de føler, at de ikke længere er den samme person, efter de har fået en gigtdiagnose.”

Forleden talte hun med en kvinde, der ringede til Gigtforeningens rådgivning: 

”Hun fortalte, hvor svært hun har det. Inden hun lagde på, sagde hun: Tak for at være i håbløsheden med mig. En gigtdiagnose kan ramme det mentale helbred hårdt.”

Et dansk studie fra 2024 viser, at op til 40 % af patienter med inflammatorisk gigt har symptomer på depression eller angst. Til sammenligning er det kun 3-4 % af den øvrige befolkning, der lider af depression. 

Biologien bag koblingen 

De seneste års forskning har vist, at inflammatorisk gigt ikke kun påvirker kroppen, men også hjernen. Overlæge Jens Kristian Pedersen fra Odense Universitetshospital forklarer: 

”Flere nye studier viser, at de biologiske mekanismer, der fører til, at immunforsvaret angriber leddene ved inflammatoriske gigtsygdomme, også påvirker hjernen. Nogle af immunforsvarets signalstoffer, cytokinerne, ser ud til at skrue ned for produktionen af serotonin i hjernen. Og uden tilstrækkelige mængder serotonin bliver vi deprimerede.”

Ifølge forskerne kan dette betyde, at depression hos gigtpatienter i visse tilfælde ikke bør behandles på samme måde som andre former for depression.

Hvis en betændelsestilstand i kroppen også påvirker hjernen, kan det kræve en anden behandlingsstrategi end traditionel antidepressiv medicin. 

Behov for bedre behandling 

Selv om der findes effektive behandlinger for gigtsygdomme, mangler der viden om, hvordan man bedst hjælper patienter med både gigt og depression. 

”Vi ved nu, at en stor del af patienterne med inflammatorisk gigt har symptomer på depression, men vi kender ikke sværhedsgraden af depressionen. Og det er ikke ligegyldigt, for det er forskelligt, hvordan man behandler let, middel og svær depression,” siger Jens Kristian Pedersen. 

Forskerne arbejder nu på at forstå sammenhængen bedre og undersøge, om nye behandlingsformer kan hjælpe både gigt og depression på én gang.

Professor Annette de Thurah fra Aarhus Universitet peger på, at der stadig mangler systematiske studier på området: 

”Når vi ved, hvilke patienter der har behov for behandling, har vi også brug for nogle effektive behandlingsstrategier. Vi kan selvfølgelig hente en masse viden og erfaring fra psykiatriområdet. Men der er ikke lavet systematiske forsøg med, hvordan forskellige behandlinger virker på gigtpatienter.”