Om Gigtforeningen

Når du vil gøre en forskel

Vi kæmper for, at mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler får et bedre liv. Tidligere indsats. Færre smerter. Mere styrke.

Sådan lyder Gigtforeningens vision. Vi er en sygdomsbekæmpende organisation med mere end 80 års erfaring. Gigtforeningen blev stiftet den 17. november 1936 under navnet Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme. I dag er vi mere end 80.000 medlemmer og støtter, som støtter gigtsagen, fordi vi ønsker at gøre en forskel for de over 700.000 mennesker med inflammatorisk gigt, artrose (slidgigt) og rygsygdomme herhjemme. Det gør Gigtforeningen til en af de største patientforeninger i Danmark, og jeres opbakning gør os i stand til:

  • At støtte forskning i gigtsygdomme – f.eks. bedre diagnosticering og behandling samt forebyggelse – med omkring 20 millioner kroner årligt.
  • At tilbyde medlemmer uafhængig individuel telefonrådgivning af sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere og andre faglige eksperter.
  • At skabe bedre vilkår og sætte gigt på agendaen overfor politikere og offentligheden.
  • At oplyse og give vores medlemmer inspiration og ny viden i magasiner, nyhedsbreve, podcastserien ’Klog på gigt’, via sociale medier og på vores hjemmeside.
  • At drive Dansk Gigthospital og tre Sano-centre, der har sat nye standarder for behandling og rehabilitering af gigtsygdomme.

Internationalt er Gigtforeningen en del af Nordisk Reumaråd, European League Against Rheumatism (EULAR) og International League Against Rheumatism (ILAR).

Hendes Majestæt Dronning Margrethe er Gigtforeningens protektor.

Gigtforeningens grundfortælling

Gigtforeningens organisation

Senest opdateret 12.12.2024