Forskning i gigt skaber bedre liv
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Gigtforeningen vil gerne opfordre medicinstuderende til at specialisere sig inden for gigtområdet. Derfor uddeler vi årligt studenterpriser på hver 10.000 kr.
Gigtforeningen uddeler hvert år en række studenterpriser på hver 10.000 kroner til studerende eller grupper af studerende, der laver bemærkelsesværdige opgaver (OSVAL II/fordybelsesopgave/forskningsårsopgave) inden for gigtområdet (det reumatologiske område).
Med priserne ønsker Gigtforeningen at belønne medicinstuderendes selvstændige og prisværdige opgaver inden for gigtområdet, så flere unge læger motiveres til at specialisere sig som gigtlæger (reumatologer).
Gigtforeningens Studenterpriser blev indstiftet i forbindelse med foreningens 70 års fødselsdag i 2006.
Wilfred Dinesen og Tobias Eriksen fra Aalborg Universitet
Risiko for diabetes mellitus blandt patienter med kæmpecelle arteritis eller polymyalgia rheumatica behandlet med glukokortikoider: Præliminære resultater fra Giant cell Arthritis and Diabetes Mellitus (GiADiM) trial. Formålet er at undersøge hvilke faktorer, der kan prædiktere komorbiditeter og bivirkninger hos patienter med kæmpecelleartrit og muskelgigt, med særligt fokus på udvikling samt forværring af diabetes mellitus.
Magnus Hvistendahl fra Aarhus Universitet
Kontinuerlig undersøgelse af antibiotikakoncentrationer i ryggens væv under og efter længerevarende rygoperation efter vægtdoseret administration Formålet med studiet er at undersøge hvorvidt vægtdoseret antibiotika medfører en tilstrækkelig infektionsforebyggende effekt, målt ved koncentrationen af stoffet i relevante væv i ryggen.
Mathias Hänel fra Aarhus Universitet
Perifer knoglemineraltæthed og permanente ledskader hos personer med etableret kronisk leddegigt. Formålet med dette studie var at belyse sammenhængen mellem ledskader og knoglemineraldensitet hos personer med leddegigt.
Fie Falk Lauritzen fra Aalborg Universitet
Den temporære mortalitets tendens for seropositiv og seronegativ reumatoid artritis - Et dansk populationsbaseret kohortestudie. Formålet var at undersøge 5-års ’all-cause’ mortalitetsrisikoen for patienter med seropositiv og seronegativ reumatoid artritis i Danmark diagnostiseret mellem 2000 og 2014.
Sofie Rask, Aarhus Universitet
Celler med højt udtryk af PD-1 er til stede i leddet hos leddegigtpatienter og har beskyttende egenskaber. Formålet med projektet er at undersøge proteinet PD-1 og dets rolle i leddegigt.
Mads Refstrup Sørensen fra Aalborg Universitet
Undersøgelse af tumornekrosesfaktor hæmmer koncentration under nedtrapning af medicin hos patienter med inflammatorisk artrit. Formålet var at undersøge niveauer af ’tumor nekrose factor hæmmer’ (TNFi), cytokiner, og TNFi-antistoffer i patienter med leddegigt (Reumatoid artrit, RA), psoriasisgigt (PsA) eller rygsøjlegigt (aksial spondylartritis, axSpA) der nedtrapper TNFi - sammenlignet med patienter der ikke nedtrapper deres TNFi.
Ida Vestergaard Vittrup fra Aalborg Universitet
Kan Autoantistoffer forudsige udviklingen af leddegigt? - den kortsigtede og langsigtede risiko for at udvikle leddegigt hos personer, der er testet positive for leddegigt-autoantistofferne RF og/eller anti-CCP. Formålet var at undersøge risikoen for leddegigt hos raske individer, der er testet positive for leddegigt-autoantistofferne reumafaktor (RF) og anti-cyclic citrullinated peptide (anti-CCP)
Kateryna Yurchenko, Københavns Universitet
Forekomst af hjertepåvirkning hos patienter med myositis undersøgt med hjerte-MR. Formålet med vores studie var at undersøge, om patienter med kronisk og stabil idiopatisk inflammatorisk myopati, også kaldet myositis, har nogen forandringer i deres hjerter ved brug af en særlig billedundersøgelse kaldet hjerte-MR. Derudover ville vi se, om de forandringer, vi observerede i hjertet, kunne være forbundet med andre tegn eller symptomer relateret til hjertet eller myositis-sygdommen.
Benedicte Bech Andersen, Aarhus Universitet
HO-1 har potentiale som en unik biomarkør for sygdom i leddegigt. Dette projekt har til formål at belyse hvorvidt en supplerende blodprøve kan bidrage til forudsigelse af sværhedsgraden af leddegigt og udvikling over tid. Vi undersøger den ændrede ilt omsætning i leddegigt som ny biomarkør for at kunne stratificere patienter til mere individualiseret behandling.
Jonas Abdul Hadi - Københavns Universitet
MRI-målemetoder til bedømmelse af strukturelle og inflammatoriske forandringer i bækken leddene hos patienter med inflammatorisk rygsygdom. Formålet med denne opgave var at undersøge om et kanadisk selvlærings program, som hedder CareArthritis, forbedrede evnen til at vurdere inflammatoriske og strukturelle forandringer i bækken leddene på en MR-skanning hos patienter med inflammatorisk ryg-sygdom.
Andrea Ehrström - Københavns Universitet
Risiko for udvikling af kræft hos patienter med debut af gigt, lever eller tarmbetændelsestilstande i barn- og ungdommen – et dansk registerstudie fra perioden 1980-2018. I dette danske registerstudie i perioden fra 1980 til 2018 undersøgte vi risikoen for kræft hos børn og unge med autoimmun sygdom, herunder gigtsygdom, kronisk tarmbetændelse, og autoimmun leverbetændelse, sammenlignet med børn og unge i den almindelige befolkning (kontroller).
Joseph Abdalla Nommesen El-Sahoury - Syddansk Universitet
Vil hofteprotesen klædt med vitamin E være bedre end en standard hofteprotese efter 10 års sammenligning. Formålet er at give en bedre livskvalitet så deres hofte protese holder længere uden reoperationer er nødvendigt. samtidig sigtes der også efter at mindske den økonomiske byrde som samfundet bæger ved at mindske det ellers stigende antal nye hofte operationer.
Stine Rabech Haysen - Aarhus Universitet
JAK-STAT signaleringsvejens betydning i udviklingen af venøs tromboembolisme. Formålet var at undersøge om årsagen til udviklingen af venøse blodpropper (VTE), hos leddegigt patienter i behandling med Janus Kinase hæmmere (JAKi), skyldes en dys-regulering af JAK-STAT signalvejen.
Jeppe Holm - Københavns Universitet
Er der overrapportering af pølsefingre, regnbuehindebetændelse, psoriasis og neglepsoriasis hos patienter med rygsøjlegigt og psoriasisgigt, som følges i reumatologisk ambulatorium, Glostrup. Vi ønsker at beskrive og vurdere den nye kliniske praksis – hvor uveit, dactylit, psoriasis og neglepsoriasis rapporteres af patienten selv. De indhentede data skal danne et overblik over hvorledes patienter med rygsøjlegigt og psoriasisgigt bruger og forstår de ny-implementerede spørgsmål.
Bergur Magnussen - Aalborg Universitet
Virkning af biologiske disease modifying anti rheumatic drugs på udseendet af lym-fom hos Rheumatoid Artritis patienter. Formålet er at undersøge om lymfom karakteristika er anderledes ved Reumatoid Artritis (RA) patienter behandlet med biologiske ’Disease Modifying Anti-Rheumatic Drugs’ (bDMARDs) eller csDMARDs – sammenlignet med patienter uden inflammatoriske reumatologiske sygdomme.
Jørgen Martin Meinhardsson - Aarhus Universitet
Højt opløselig kvantitativ CT-skanning til sporing af knoglenedbrydelser i forfods-leddene hos patienter med leddegigt. Formålet er at lokalisere og kvantificere knoglenedbrydelser (erosioner) i det 4. og 5. forfod-sled (MTP-led) med den højt opløselige perifere kvantitative computertomografi (HR-pQCT), og derefter at sammenligne fundene med konventionel røntgenundersøgelse af 44 led i hænder, håndled og fødder hos leddegigtpatienter.
Marc Kynde Nielsen - Aarhus Universitet
Bivirkninger og predikterende faktorer for tilbagefald hos patienter behandlet med lægemidlet tocilizumab for kæmpecellearteritis. Formålet er at evaluere effekten af behandlingen, tilbagefald efter behandlingsophør, faktorer der kan forudsige tilbagefald og tolerancen af tocilizumab hos patienter med kæmpecellearteritis.
Amanda Lynggaard Riis - Aarhus Universitet
Måleegenskaber og værdi af fysiske funktionsundersøgelser hos patienter med systemisk sklerodermi. Projektet undersøger troværdigheden og gentagelsesevnen af måling af iltmætning på finger, pande og øre under 6-minutters gangtest hos patienter med systemisk sklerodermi.
Stine Søgaard Andersen og Caroline Hundborg Liboriussen fra Aalborg Universitet har undersøgt effekten af dybe vejrtrækninger på raske forsøgspersoner og patienter med leddegigt og lupus/SLE. Dybe vejrtrækninger stimulerer vagusnerven, hvilket ifølge tidligere studier kan dæmpe betændelsestilstanden ved inflammatorisk gigt. Håbet er, at stimulation af vagusnerven gennem dybe vejrtrækningsøvelser i fremtiden kan være et supplement til behandlingen af de to sygdomme.
Sally Søgaard Andersen og Mette Kjeldsgaard Jensen fra Aalborg Universitet har sammenlignet effekten af dybe vejrtrækninger og elektrisk stimulation af vagusnerven på henholdsvis raske personer og personer med leddegigt eller SLE/lupus. Tidligere studier har vist, at stimulation af vagusnerven kan dæmpe betændelsen hos patienter med leddegigt og bindevævssygdommen SLE/lupus. Behandlingen er billig, næsten bivirkningsfri, lettilgængelig og kan være et muligt supplement til den eksisterende behandling.
Julie Heegaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvorfor nogle gigtpatienter er utilfredse med resultatet af deres knæproteseoperation. Gennem interviews og spørgeskemaer har hun afdækket nogle af de faktorer, der kan have indflydelse på den effekt, patienterne oplever. Håbet er, at resultaterne kan bidrage til at forbedre patienternes behandling og forløb, så de opnår den bedst mulige tilfredshed.
Jens Pedersen Laigaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvor stor en smertelindring skal være, før patienter, der har fået indsat en kunstig hofte eller en knæprotese, får tilstrækkelig effekt af operationen. Der mangler konsensus inden for området, og en stor del af resultaterne fra tidligere forsøg kan ikke direkte overføres til patientbehandling, fordi metode og afrapportering er ugennemsigtig og utilstrækkelig. Projektet har givet fremtidige forskere et overblik over, hvor stor en forskel deres kolleger finder klinisk relevant, så de bedre kan designe fremtidige forsøg.
Anne Emilie Secher fra Københavns Universitet har undersøgt sammenhængen mellem kronisk inflammatorisk gigt hos førstegangsfødende og graviditetskomplikationer i form af svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget sukkersyge. Studiet kan bidrage til at øge den kliniske overvågning af kvinder med inflammatorisk gigtsygdom og graviditetsønske og forbedre kvaliteten af patientinformationen.
Simone Amanda Tromborg Willesen fra Københavns Universitet har undersøgt, om patienter med rygsøjlegigt oplever ændringer i sygdomsaktivitet, funktion, smerte, træthed og generel livskvalitet ved behandling med det biologiske lægemiddel adalimumab. Undersøgelsen viser, at behandling med adalimumab har signifikant bedre effekt på de patientrapporterede effekter sammenlignet med placebo. Disse resultater er klinisk værdifulde, da en tidlig behandlingsindsats hurtigt har indvirkning på mange af de symptomer, som patienter med rygsøjlegigt dagligt oplever.
Sara Kousgaard Tøstesen fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan man kan forbedre den infektions-forebyggende behandling i og omkring såkaldte ’deadspaces’ i forbindelse med protesekirurgi. Deadspace er et hulrum med dårlig blodforsyning, som typisk opstår ved operationer, hvor der er fjernet knogle eller bløddele. Reduktion af deadspace og tilstrækkelig koncentration af antibiotika i og omkring området er afgørende for at minimere risikoen for infektion, og projektet kan derfor bidrage til at optimere den nuværende infektionsforebyggende behandling ved protesekirurgi.
Asta Roos Bonde fra Aarhus Universitet for oversigtsartiklen ’Komplikationer i store kar hos patienter med kæmpecelle-karbetændelse’. I sit litteraturstudie har hun undersøgt udbredelsen af udposninger og rifter i legemspulsåren (aorta) blandt patienter med kæmpecelle-karbetændelse (GCA). Hun diskuterer i artiklen, om man bør indføre et screeningsprogram til at undersøge det.
Jacob Venborg Eriksen fra Aarhus Universitet for sit behandlingsforslag om vagus-nervens indflydelse på betændelsestilstande hos patienter med muskelgigt. Personer med muskelgigt vil blive tilbudt behandling med elektrisk stimulation på halsen. Behandlingen foretages tre gange dagligt i fem dage. Det vurderes, at behandlingen er en stor potentiel mulighed for en god tillægsbehandling, som både sparer bivirkninger og penge.
Jonas Hammershøy fra Syddansk Universitethar i sit projekt karakteriseret patienter med leddegigt fra Odense Universitetshospital med moderat/høj sygdomsaktivitet, som ikke er i biologisk eller målrettet DMARD-behandling. Formålet var at finde den gruppe af patienter, som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af behandlingen og se, om de kan hjælpes yderligere med eller uden medicin.
Simone Høstgaard og Julie Friis Pedersen fra Aalborg Universitethar sammen skrevet en opgave om forskellen på SLE/lupus-patienters selvrapporterede data indsamlet i DANBIO via en app versus på en touchskærm i reumatologisk ambulatorium. Det forventes, at app’en vil kunne implementeres nationalt og forbedre monitoreringen. App’en vil kunne bruges som screening til prioritering af ambulante konsultationer, fx hvilke patienter som skal ses akut, og hvilke patienter som kan konsulteres via telefon.
Hjalte Dyhrberg Geertsen Rasmussen fra Københavns Universitethar i et litteraturstudie undersøgt behandling af rygsøjlegigt med biologisk medicin (IL-17a-hæmmere). Studiet finder en signifikant reduktion af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene ved behandling af patienter med rygsøjlegigt med IL-17a-hæmmere. Studiets fund tyder på, at IL-17a-hæmmere er en effektiv behandling af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene i op til et år hos patienter med rygsøjlegigt.
Amalie Made Hagelskjær fra Aalborg Universitet har undersøgt hyppighed og udvikling af yderligere autoimmune sygdomme hos patienter med nydiagnosticeret leddegigt. Hun sammenligner en patientgruppe med seropositiv leddegigt med en gruppe med seronegativ leddegigt. Studiet bidrager med viden i debatten om, hvorvidt leddegigt i dag inddeles på en meningsfuld måde og sætter spørgsmålstegn ved, om seropositiv sygdom er ’mere’ autoimmun alene vurderet på baggrund af tilstedeværelsen af de autoantistoffer, vi i dag kan måle på.
Josefine Slater fra Aarhus Universitet har målt koncentration af antibakterielle lægemidler i halshvirvelsøjlen hos patienter, som får infektioner i forbindelse med kirurgiske indgreb i nakkeregionen. De nationale og internationale retningslinjer for behandling af bakteriel spondylodiskitis er i dag uensartede. Det skyldes, at der mangler forskningsstudier, som evaluerer nuværende og fremtidige behandlingsmuligheder. Resultaterne fra dette studie kan dermed bidrage til at skabe valide og ensartede retningslinjer til stor gavn for patienterne.
Signe Risbøl Vils fra Aarhus Universitet har skrevet om funktionen af blodplader hos patienter med SLE/lupus og antifosfolipid syndrom (APS) og derigennem beskrive blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer hos denne patientgruppe. De har i forvejen øget risiko for øget dødelighed grundet blodpropper. En viden om blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer er vigtig for at forstå, hvordan propperne opstår. Det vil kunne bruges til at medicinere patienterne bedre og forebygge blodpropper.
Amanda Hempel Zinglersen, Københavns Universitet
Forekomst og betydning af dysfunktion i det autonome nervesystem hos patienter med systemisk lupus erythematosus – med fokus på hjertefunktion og livskvalitet.
Christina Inger Junker, Aalborg Universitet
Spørgeskemaet Modified Fatigue Impact Scale kan bruges til at vurdere træthedens betydning hos patienter med lupus/SLE.
Clara Guldhammer, Aalborg Universitet
Doktor, jeg har ondt i mit knæ – hvorfor?
Clara Mikkelsen, Aarhus Universitet
Bivirkninger ved ny behandling af ledsygdomme.
Josefine Bak Højer Christensen, Syddansk Universitet
Behandling af Antiphospholipid Syndrom med NOAC: Systematisk review og meta-analyse af randomiserede studier.
Lucas Yang Fisker, Aarhus Universitet
Gennemgang af den tilgængelige videnskabelige litteratur omhandlende effekten af styrketræning af patienter med slidgigt i knæet under samtidig nedregulering af blodtilførsel til benet.
Mads Hilligsøe, Aalborg Universitet
Ultralydsdefinitioner og -fund hos patienter med smerter på ydersiden af hoften: Et systematisk review.
Maja Munch Beck, Syddansk Universitet
Selvrapporteret fysisk aktivitet og depression hos danske patienter med systemisk lupus erythematosus.
Rasmus Westermann, Københavns Universitet
Risiko for kræft hos patienter med kutan lupus og systemisk lupus sammenlignet med baggrundsbefolkningen – et dansk registerstudie.