Etiske retningslinjer for erhvervspartnerskab
Gigtforeningen ønsker at indgå i relevante partnerskaber. Vi følger retningslinjer for samarbejde med virksomheder og organisationer udarbejdet af ISOBRO og Danske Patienter.
Vi følger desuden følgende retningslinjer, når vi indgår samarbejde med virksomheder og organisationer:
- Et partnerskab skal være omfattet af fuld åbenhed.
- Et partnerskab finder sted i forbindelse med events og kampagner. Vi samarbejder ikke om den daglige drift.
- Der er fuldstændig uafhængighed mellem samarbejdspartneren og Gigtforeningen.
- En samarbejdspartners interesser må ikke være uforenelige med Gigtforeningens arbejde.
- Samarbejdspartnerens produkt, virksomhed og image må ikke vurderes at kunne skade Gigtforeningens anseelse.
- Enhver omtale af et samarbejde med Gigtforeningen samt anvendelse af foreningens navn og logo må kun finde sted efter forudgående skriftlig godkendelse hos Gigtforeningen.
- Gigtforeningens hjemmeside anvendes til information om samarbejdet.
Retningslinjerne gælder både i relation til private og offentlige virksomheder.
Særligt for samarbejde med medicinalindustrien
Gigtforeningen følger Danske Patienters retningslinjer for samarbejde med medicinalindustrien og privathospitaler.
Derudover følger vi følgende retningslinjer:
- Gigtforeningen samarbejder ikke med medicinalvirksomheder om den daglige drift, kun i forbindelse med events og kampagner.
- Medicinalvirksomheder kan støtte Gigtforeningen f.eks. ved at annoncere i Gigtforeningens magasiner, ved events og lignende. Vi følger lovgivningen og tillader ikke annoncer for receptpligtige lægemidler.
- Gigtforeningen anbefaler ikke specifik medicin, hverken receptpligtig eller ikke-receptpligtig medicin.
- Gigtforeningen modtager ikke støtte til rejser, uddannelse eller lignende personalemæssige goder.
Bliv erhvervspartner og støt mennesker med gigt
Kontakt os vedrørende erhvervspartnerskaber
Lisbeth Bendixen
E-mail: LBendixen@Gigtforeningen.dk
Tlf.: 39 77 80 56