Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
MCTD er en sjælden autoimmun bindevævssygdom, som blandt andet viser sig ved led- og fingerhævelse. Læs om årsager, symptomer og behandling.
MCTD er forkortelsen for Mixed Connective Tissue Disease. Som det engelske navn antyder, er der tale om en blanding af symptomer, som er karakteristiske for en række andre autoimmune bindevævssygdomme.
Har du for nylig fået diagnosen MCTD? Få viden og værktøjer i vores univers 'Ny med gigt'
Der er usikkerhed om forekomsten af MCTD, men i en norsk undersøgelse - som antages sammenlignelig med danske forhold - er fundet en forekomst på 3,8 pr. 100.000 indbyggere med godt tre gange så mange sygdomsramte kvinder som mænd. Desuden lyder det, at gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er 37,9 år.
MCTD er en autoimmun bindevævssygdom. Det betyder, at dit immunsystem ”misforstår” sin opgave. Det nøjes ikke med at bekæmpe f.eks. virus og bakterier, men angriber også kroppens egne celler i bindevævet.
Det er forskelligt, hvordan sygdommen forløber, men de fleste har et mangeårigt forløb uden væsentlig forværring undervejs. Forløbet er kendetegnet ved ledhævelser med kun beskeden påvirkning af leddenes funktion, ”hvide fingre” (Raynauds syndrom), tendens til svulne hænder og fingre samt muskelbetændelse.
Nogle får lungesymptomer, som kan give tendens til kortåndethed, men kun de færreste får sværere lungesygdom.
Hos en mindre gruppe forsvinder sygdommen fuldstændigt inden for få måneder eller år – uden at efterlade spor.
En anden mindre gruppe, som mistænkes for MCTD, viser sig efter nogen tids observation at fejle noget andet, herunder f.eks. lupus/SLE, leddegigt, polymyositis/dermatomyositis eller sklerodermi.
Årsagen til, at nogle mennesker udvikler MCTD, kendes ikke.
Som det engelske navn antyder, er der tale om en blanding af symptomer, der er karakteristiske for en række andre bindevævssygdomme såsom sklerodermi, SLE/lupus, og polymyositis/dermatomyositis.
Hvordan MCTD påvirker dig afhænger blandt andet af, hvor aggressivt sygdommen udvikler sig. Nogle kan leve et helt normalt liv og oplever, at sygdommen går i sig selv efter en periode, mens andre er belastede af ledsmerter, voldsom træthed mv.
Hvis du har MCTD, har du et bestemt antistof i blodet, der retter sig mod cellekernebestanddele – det såkaldte U1-RNP-antistof. Dette stof og symptomernes sammensætning er så karakteristisk, at der oftest ikke er problemer med at genkende sygdommen.
Man har forsøgt definere de kriterier, som skal være opfyldt, for at diagnosen kan stilles. Et eksempel på et sæt af kriterier foreslået fra dansk side, er følgende:
Hvis symptomer som f.eks. led- og fingerhævelse dominerer, vil du formentlig kunne klare dig med lægemidler af typen NSAID og evt. klorokin.
Er der tale om sværere gener, kan behandling med binyrebarkhormon komme på tale.
Har du tendens til kolde og hvide fingre/tæer, kan det behandles med følgende lægemidler:
Hvis dine lunger bliver angrebet, kan behandling med cytostatika (cellegift) af typen cyklofosfamid være nødvendigt.
I gode perioder klarer mange sig uden medicinsk behandling.
MCTD er en sjælden diagnose, og du kan derfor føle sig meget alene med din sygdom. I Gigtforeningens diagnosenetværk for MCTD kan du komme i kontakt med andre, der kender til de problemer og udfordringer, der kan følge med sygdommen.
Tag kontakt med diagnosenetværket for MCTD
Gigtforeningen bliver kontaktet af mange mennesker med gigt, der gerne vil vide, om nogle bestemte alternative behandlingsformer mon kan hjælpe dem.