Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Polymyositis og dermatomyositis
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Myositis – polymyositis og dermatomyositis
Polymyositis og dermatomyositis er sjældne gigtsygdomme, der blandt andet viser sig ved nedsat muskelkraft i overarme, lår og nakke. Læs om årsager, symptomer og behandling.
Polymyositis (PM) er en betændelsestilstand, der rammer muskulaturen generelt og ofte især giver symptomerne muskelsvækkelse i hofte- og skulderregioner. Ved dermatomyositis (DM) er muskelbetændelsen kombineret med hududslæt.
Muskelbetændelse (myositis) kan optræde som et symptom ved forskellige bindevævssygdomme, herunder lupus/SLE og MCTD, eller ved kræftlidelser (sekundær DM). PM og DM optræder desuden i en primær form uden tegn på andre sygdomme (primær PM eller DM).
Polymyositis og Dermatomyositis er sjældne sygdomme. Man kender ikke den nøjagtige forekomst men regner med, at 25-50 mennesker i Danmark hvert år rammes af sygdommene – de fleste er kvinder.
-
Hvorfor får man polymyositis og dermatomyositis?
Man kender ikke årsagen til polymyositis og dermatomyositis, men formentlig er det immunsystemet som overreagerer.
Nogle forskere mener, at processen sættes i gang af bakterier eller virus – andre at den er en reaktion på bestemte typer medicin. Tilstanden kan også opstå i forbindelse med en kræftsygdom.
-
Symptomer på polymyositis og dermatomyositis
Nedsat kraft i overarme, lår og nakke er karakteristiske symptomer. Det kan således være vanskeligt at rejse sig fra siddende stilling. Også udtalt træthed er et hyppigt symptom.
Nogle oplever muskelsmerter kan optræde, men de er sjældent særligt udtalte. Der kan være ledsmerter og ledhævelse, feber, synkebesvær og kortåndethed. Ved dermatomyositis ses hududslæt især i ansigtet og på fingrene.
-
Sådan undersøger lægen for polymyositis og dermatomyositis
Diagnosen stilles på baggrund af symptomerne nævnt ovenfor. Lægen vil blandt andet undersøge din muskelfunktion, din hud og dine led.
Desuden bidrager:
- Blodprøver (herunder muskelenzymer, f.eks. creatinkinase).
- En vævsprøve fra en muskel (muskelbiopsi).
- En undersøgelse af den elektriske aktivitet i muskulaturen (EMG).
-
Behandling af polymyositis og dermatomyositis
Medicinsk behandling af polymyositis og dermatomyositis kan omfatte binyrebarkhormon og langsomtvirkende betændelsesdæmpende lægemidler, herunder Methotrexat, Azathioprin og Ciclosporin.
Nogle mennesker med polymyositis og dermatomyositis oplever svær muskelsvækkelse i flere måneder, selvom de er i behandling, men langt de fleste har god effekt af medicinen og kommer sig helt.
Alternativ behandling og polymyositis – dermatomyositis
Gigtforeningen bliver kontaktet af mange mennesker med gigt, der gerne vil vide, om nogle bestemte alternative behandlingsformer mon kan hjælpe dem.
-
Det kan du selv gøre – gode råd om polymyositis og dermatomyositis
Når behandlingen begynder at virke, er det vigtigt, at du sørger for at dyrke motion – helst så du træner både din udholdenhed/kondition og din muskelstyrke. Også udspændingsøvelser er nyttige. En fysioterapeut kan hjælpe dig med at udarbejde et træningsprogram, som passer til netop dig.
Som for alle andre er gode kostvaner også vigtige.
-
Netværk for dig med polymyositis og dermatomyositis
Der findes et netværk, hvor du kan komme i kontakt med og/eller mødes med andre, der har polymyositis og dermatomyositis. Netværket afholder forskellige aktiviteter og arrangementer. Netværket hedder Diagnosenetværk for Myositis.
Senest opdateret 20.03.2024
