Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
Systemisk sklerodermi er en sjælden, autoimmun gigtsygdom. Den opstår, når immunsystemet af ukendte årsager angriber hudens – og i varierende grad andre organers – egne raske celler i stedet for at koncentrere sig om at bekæmpe udefrakommende fjender som bakterier eller virus.
Der er to hovedformer for sklerodermi: Lokaliseret sklerodermi, som kun angriber huden, og systemisk sklerodermi, hvor der – ud over huden – også er risiko for involvering af både led og de indre organer.
Har du for nylig fået diagnosen sklerodermi? Få viden og værktøjer i vores univers 'Ny med gigt'
Sklerodermi er meget sjælden. Det anslås, at omkring 1.200 mennesker i Danmark (10-30 per 100.000) lever med sygdommen, og fire ud af fem er kvinder. Sygdommen opstår oftest i 30-60 års alderen, og der er desværre ingen kendte forebyggelsesmetoder.
Øget sklerodermi dødelighed ses blandt de patienter, som er ramt af sygdommen i svær grad på organer som lunger, hjerte og nyrer.
Sklerodermi er en autoimmun bindevævssygdom.
Vores immunsystem kan beskrives som en hær af soldater, der hjælper kroppen med at slå udefrakommende bakterier og virus ned. Men hos nogle går et eller andet galt: Soldaterne får forkert besked om, hvad de skal, og begynder også at angribe kroppens eget væv.
Ved sklerodermi sker der en overproduktion af kollagen, som medfører stivhed og hårdhed (fibrose) i de dele af kroppen, der angribes.
Arvelighed ser ud til at spille en – om end beskeden – rolle for udvikling af sklerodermi: Hvis et nærtstående familiemedlem har diagnosen, er risikoen for at udvikle sygdommen således ca. én procent.
Sygdommen viser sig ved langsom udvikling af aragtig, hård, glat, blank og gullig hud. Ved lokaliseret sklerodermi er sygdommen begrænset til huden – ved systemisk sklerodermi kan den også omfatte led og indre organer.
Systemisk sklerodermi omfatter oftest fingre, hænder, underarme og ansigt. Hertil er Raynauds syndrom ('hvide fingre') meget hyppigt forekommende.
I ansigtet strammes huden omkring munden, læberne bliver smalle og mimikken svækkes. Stivheden i vævet kan også brede sig til spiserøret og lungevævet og medføre synkebesvær og stakåndethed. I sjældne tilfælde kan også tarm, hjerte og nyrer være påvirkede.
Den systemiske sklerodermi kan opdeles i begrænsede- eller udbredte hudforandringer, alt efter hvilke områder på kroppen sygdommen involverer.
Lokaliseret sklerodermi er ikke relateret til systemisk sklerodermi, og den rammer kun huden og ikke andre organer.
En sklerodermi diagnose stilles bl.a. på baggrund af de karakteristiske hudforandringer, men også andre undersøgelser, herunder blodprøver samt røntgenbilleder af lunger og andre organer, er nødvendige.
Mange henvender sig til lægen grundet de karakteristiske 'sklerodermi fingre', hvor man plages af kolde, misfarvede og til tider smertefulde fingre. Symptomerne kan dog variere meget fra person til person, og en sklerodermi diagnose stilles derfor på baggrund af en lang række faktorer.
De fleste mennesker med forekomst af kolde, hvide fingre har ikke sklerodermi.
Hvilken sklerodermi behandling, du kan tilbydes, afhænger af symptomer og sygdomsudvikling, som kan variere fra patient til patient.
Der findes desværre ingen kur eller helbredende medicin mod systemisk sklerodermi, men symptomerne vil ofte kunne lindres. Kløen kan behandles med lokale steroidsalver og fugtighedscreme – og forskellige medikamenter kan være aktuelle i behandlingen af skader på indre organer. Hvis kun huden er involveret, behandles patienten af en dermatolog (speciallæge i hudsygdomme). Hvis også led og indre organer er angrebet, forestås behandlingen af sklerodermi på en højt specialiseret reumatologisk sygehusafdeling.
Gigtforeningen bliver kontaktet af mange mennesker med gigt, der gerne vil vide, om nogle bestemte alternative behandlingsformer mon kan hjælpe dem.