Kontakt vores læge
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
Gigt kan ikke helbredes, men den rette behandling kan mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling. Læs mere om behandling af gigt.
Du kan ikke blive helbredt for din gigtsygdom, men den rette behandling kan mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling. Der er imidlertid mange forskellige gigtsygdomme, og de bliver behandlet meget forskelligt.
Hos nogle mennesker med gigt kan sygdommen dog "brænde ud", det vil sige gå i sig selv. Desuden kan gigtsygdommene reaktiv gigt og muskelgigt være langvarige, men vil hos hovedparten forsvinde igen.
Sundhedsstyrelsen har lavet såkaldte ”Nationale kliniske retningslinjer” for en række gigtsygdomme, f.eks. leddegigt, urinsyregigt og slidgigt i knæ. Det betyder, at lægen behandler dig ud fra de samme faglige anbefalinger og bedste praksis, uanset hvor I landet, du bor.
Har du leddegigt, er tidlig medicinsk behandling afgørende for sygdommens udvikling. Ved leddegigt og andre inflammatoriske (betændelsesagtige) gigtsygdomme er medicin den vigtigste del af behandlingen. Men det kan tage tid at finde den behandling, der virker bedst, og det kan være nødvendigt at afprøve forskellige lægemidler og forskellige kombinationer.
Hvis du har urinsyregigt, kan du få en meget effektiv behandling, som består af forebyggende medicin og akut medicin til behandling af anfald. Behandlingen omfatter ofte også ændringer af livsstilen.
Har du slidgigt eller ondt i ryggen, kan smertestillende midler lindre dine smerter, men især motion og øvelser på det rette niveau er en vigtig del af behandlingen. Det kan holde symptomerne på afstand og forhindre en forværring.
Udover den medicinske behandling kan en række andre ikke-medicinske behandlinger komme på tale, f.eks. fysioterapi, ergoterapi og operation.
Dine behandlere kan blandt andre være
De forskellige behandlingstilbud skal lindre og forebygge symptomer som smerter, indskrænkninger i din bevægelighed, stivhed i led og begrænsninger i forhold til dit job og dit privatliv. Men de skal også hjælpe dig gennem de psykiske problemer, der måske melder sig undervejs.
Læs også om:
Medicin til behandling af gigt
Som medlem af Gigtforeningen får du mulighed for at kontakte vores erfarne rådgivere, læse vores populære medlemsmagasin, og du støtter forskning i led- og muskelsygdomme til gavn for dig og andre.
Jeg er interesseret i et medlemskab