Kontakt vores læge
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Medicin til behandling af gigt – gigtmedicin
Der findes mange forskellige typer af gigtmedicin til at behandle og lindre gigt. Den medicinske behandling afhænger af den konkrete gigtsygdom og dens sværhedsgrad.
Gigtsygdomme behandles meget forskelligt, og der findes mange forskellige typer af gigtmedicin.
Medicinsk behandling af inflammatoriske gigtsygdomme
Hvis du har en inflammatorisk (betændelsesagtig) gigtsygdom som leddegigt, psoriasisgigt eller morbus Bechterew, er det vigtigste mål med medicinen at dæmpe ledbetændelsen for at forhindre ledskader. Medicinen vil også lindre dine sygdomssymptomer. Typer af gigtmedicin vil være NSAID, langsomtvirkende betændelsesdæmpende midler og de biologiske lægemidler. Hvis gigtbetændelsen skal slå hurtigt ned, bruges også binyrebarkhormon som indsprøjtning i leddene eller i tabelform.
Det kan tage tid at finde den rette medicinske behandling, der virker bedst. Det kan også være nødvendigt at afprøve forskellig medicin og kombinationer af medicin.
Medicinsk behandling af slidgigt
Slidgigt behandles typisk med fysisk aktivitet og vægttab eller med smertestillende lægemidler (primært paracetamol) og evt. NSAID, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad. Mange gange kombineres de tre dele.
Din medicin er vigtig
Det er vigtigt, at du tager din medicin og overholder lægens dosis - også selvom du er bekymret for bivirkninger.
I menuen kan du finde information om de lægemidler, man i dag bruger til behandling af gigtsygdomme.
Lægemidlerne omfatter:
- Smertestillende stoffer (paracetamol og tramadol).
- Smertestillende og betændelseshæmmende stoffer (NSAID).
- Hurtigtvirkende betændelsesdæmpende stoffer (binyrebarkhormon).
- Langsomtvirkende betændelsesdæmpende stoffer (DMARDs, herunder methotrexat, salazopyrin, leflunomid og klorokin).
- Biologiske lægemidler.
Beskrivelserne er udarbejdet af Gigtforeningens læge og er uafhængige af medicinalindustrien
Fortæl om bivirkninger ved din medicin
Hvis du oplever bivirkninger ved din medicin, er det vigtigt, at du giver Lægemiddelstyrelsen besked. Uanset om bivirkningerne er kendte eller ej, alvorlige eller ej. Du kan gøre det online, eller du kan få hjælp af din læge.
Det er Lægemiddelstyrelsen, der samler og håndterer de indberettede bivirkninger. Informationerne bruges til løbende at vurdere sikkerheden af den medicin, som er på markedet.
Du kan selv indberette bivirkninger ved at udfylde en blanket på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Her kan du også se en film, der detaljeret beskriver, hvordan du gør.
Er du stadig usikker på, hvordan du gør? Så kan du spørge din læge eller hospitalets personale om hjælp.
Få rådgivning og viden
Som medlem af Gigtforeningen får du mulighed for at kontakte vores erfarne rådgivere, læse vores populære medlemsmagasin, og du støtter forskning i led- og muskelsygdomme til gavn for dig og andre.
Jeg er interesseret i et medlemskab
Senest opdateret 16.09.2024
