Har du spørgsmål om smerter eller træthed?
Rådgivningens sygeplejerske kan hjælpe
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Klorokin (anti-malariamiddel) mod gigt
Klorokin er et langsomtvirkende betændelsesdæmpende lægemiddel, der bruges til behandling af inflammatoriske gigtsygdomme. Læs om behandling og bivirkninger.
Klorokin er et anti-malariamiddel, der gives som tabletter. Tabletterne indtages 1 gang dagligt.
Bivirkninger ved klorokin
De fleste tåler behandlingen i mange år uden bivirkninger.
- Den hyppigste bivirkning er kvalme og mavekrampe. Kvalmen kan undertiden undgås ved at starte på halv dosis.
- Enkelte får kløende udslæt – og forbigående let hovedpine og øresusen ses en sjælden gang.
- Enkelte får soleksem ved solbadning efter behandlingens start – brug derfor en solcreme med høj beskyttelsesfaktor, når du opholder dig i solen.
Kan påvirke synet
Behandling med klorokin gennem lang tid kan i sjældne tilfælde medføre beskadigelse af nethinden i øjet. Påvirkning af synet er dog ekstremt sjældent ved den anvendte dosering.
Under behandlingens opstart oplever enkelte patienter, at de har problemer med at fokusere. Det første tegn på beskadigelse af nethinden kan ses ved en undersøgelse hos en øjenlæge som udfældninger i øjenbaggrunden. Dit syn vil endnu ikke være påvirket, og hvis behandlingen indstilles på dette tidspunkt, forsvinder forandringerne i øjenbaggrunden ofte igen.
Efter behandlingens ophør er der ikke længere risiko for synsproblemer.
Kontrol hos øjenlæge
Selvom risikoen for synspåvirkning er lille, skal du regelmæssigt til kontrol hos en øjenlæge. Den første kontrol skal gennemføres før eller inden for 3 måneder efter behandlingen påbegyndes. Herefter bør du gå til kontrol hos øjenlægen hvert halve år. Kopi af øjenlægekontrollen bør fremsendes til den læge, der behandler din gigtsygdom.
Værd at vide om klorokin
Behandlingen med anti-malariamidler kræver ikke i sig selv blodprøvekontroller.
Anti-malariamidler bør kun indtages under graviditet og i amningsperioden, hvis det er aftalt med din læge.
Anti-malariamidler og alkohol: Ingen forholdsregler.
Læs om andre langsomtvirkende betændelsesdæmpende midler mod gigt:
Find patientinformationer om klorokin på Dansk Reumatologisk Selskabs hjemmeside.
Senest opdateret 04.05.2023
