Kontakt vores læge
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
-
Diagnoser
+
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Behandlingsmuligheder
- Medicin
- Medicin mod urinsyregigt
Viden om gigt
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
Medicin til behandling af urinsyregigt
Urinsyregigt kan behandles meget effektivt med medicin, der kan forebygge og stoppe anfald. Læs mere om lægemidlerne allopurinol og colchicin og deres virkning og bivirkninger.
Medicinsk behandling af urinsyregigt består dels af forebyggende behandling, dels af behandling af anfald, der kan være meget smertefulde. Den medicinske behandling af urinsyregigt er livslang. Behandlingen er vigtig, fordi den forebygger varige ledskader og andre komplikationer.
Lægemidlerne allopurinol og colchicin
Allopurinol anvendes som lægens førstevalg til forebyggende behandling. Der kombineres med betændelses- og symptomdæmpende midler som colchicin eller NSAID, hvis det er nødvendigt – disse midler anvendes også til behandling af akutte anfald.
Læs mere om virkning og bivirkninger ved allopurinol og colchicin nedenfor.
-
Allopurinol – forebyggende behandling af urinsyregigt
Allopurinol bruges som førstevalg som forebyggende behandling af urinsyregigt. Allopurinol hæmmer dannelsen af urinsyre, hvorved urinsyrekrystaller ikke kan udfældes og fremkalde anfald med ledhævelse.
Behandlingen kan i de første måneder fremprovokere nye anfald, hvilket kan undgås ved samtidig betændelsesdæmpende behandling, f.eks. med colchicin (forhandles under navnet Colrefuz).
For at bekæmpe symptomerne i starten af behandlingen med allopurinol kombineres ofte forbigående med et smerte- og/eller betændelsesdæmpende middel (NSAID eller colchicin).
Dosering af allopurinol for voksne vil typisk være 100-300 mg 1 gang i døgnet. Allopurinol fås som tabletter.
Når en behandling med allopurinol er påbegyndt, bør den fortsætte resten af livet. For de fleste vil det ikke være nogen væsentlig ulempe. Behandlingen betyder, at du ikke behøver at holde en streng diæt – bortset fra, at det fortsat er en god idé at undgå overvægt ved at spise fornuftigt.
Bivirkninger ved allopurinol
Nogle få vil opleve – som regel harmløse – bivirkninger i form af let kvalme, diarré eller let kløe i huden.
Dosis skal nedsættes, hvis du har dårligt fungerende nyrer.
Graviditet
Allopurinol bør ikke anvendes pga. manglende viden.
Amning
Allopurinol kan om nødvendigt anvendes.
-
Colchicin – ved anfald af urinsyregigt
Colchicin er et lægemiddel, der bruges til behandling af blandt andet urinsyregigt.
Colchicin/kolkicin (forhandles under navnet Colrefuz) har en betændelsesdæmpende effekt ved krystalgigt, herunder urinsyregigt og kalkkrystalgigt (pyrofosfat artrit). Colchicin virker symptomdæmpende ved anfald af krystalgigt.
Hvis du har et akut anfald er den anbefalede dosis 0,5 mg 2-3 gange dagligt, indtil anfaldet er ovre. Hvis du har vedvarende symptomer, kan lægen ordinere colchicin 0,5 mg 1-3 gange dagligt
Dosis reduceres, hvis du har nedsat nyrefunktion.
Bivirkninger ved colchicin
Mave-/tarm-gener med kvalme, opkastning, mavesmerter, mavekramper og diarré er de hyppigste bivirkninger. Ubehaget vil typisk aftage, hvis behandlingen midlertidigt indstilles og derefter genoptages med en lavere dosis. Knoglemarvspåvirkning ses meget sjældent.
Interaktioner
Ved samtidig behandling med erythromycin, simvastatin eller ciclosporin ses flere bivirkninger pga. nedsat elimination af colchicin og dermed øgede plasma- og vævskoncentrationer.
Graviditet
Bør ikke anvendes.
Amning
Bør ikke anvendes.
Tilskud
Der er ikke automatisk sygesikringstilskud til colchicin, men det kan søges individuelt.
Senest opdateret 01.05.2023
