Symptomer ved børnegigt – sådan viser sygdommen sig
Børnegigt kan vise sig på forskellig måde og deles op i forskellige sygdomstyper. Inddelingen i sygdomstyper spiller blandt andet en rolle for, hvordan behandlingen bør tilrettelægges.
Blandt de karakteristiske symptomer er smerter, hævelse, varme og nedsat bevægelighed i leddene. Risikoen for komplikationer og langtidsudsigterne for det enkelte barn afhænger af, hvilken sygdomstype det drejer sig om.
-
Få angrebne led
Den såkaldt oligoartikulære type er en sygdomstype med få (= oligo) angrebne led, nemlig et til fire led. Denne type forekommer hos ca. halvdelen af alle børn med børnegigt.
Hos de fleste begynder denne type i to- til fireårsalderen og fortrinsvis hos piger. Sygdommen kan forløbe forholdsvis mildt, men symptomerne kan vende tilbage op til flere gange. Med den rigtige behandling vil varige skader på leddene som regel kunne undgås. Hos over halvdelen af børnene vil sygdommen gå fuldstændig i ro efter tre til fem år.
-
Flere angrebne led
Ved den polyartikulære type vil der være gigtaktivitet i fem eller flere (= poly) led allerede i løbet af de første seks måneder. Sygdomstypen forekommer hos ca. 25 procent. Den deles op i to former: en reumafaktornegativ form og en reumafaktor-positiv form. Reumafaktor er betegnelsen for et antistof, som lægerne kan måle i blodet.
Den reumafaktor-negative er den hyppigst forekommende (godt 20 procent) og starter ofte i småbarnsalderen hos lidt flere piger end drenge.
Den reumafaktor-positive form (under 5 procent) minder om den type leddegigt, som voksne kan få. Den ses oftest efter otte-årsalderen og langt overvejende hos piger. Både de store led (knæ-, fod-, albue- og håndled) og de små led (finger- og tåled) kan rammes ved den polyartikulære type.
-
Den systemiske type
Denne type rammer omkring 10 procent og ses lige hyppigt hos drenge og piger. Den vil altid begynde med langvarig (mere end 14 dage) feber, der skiftevis falder og stiger til op imod 40 grader samt et lysrødligt, plettet udslæt.
Symptomerne kan være ledsaget af træthed, blodmangel og hævede lymfeknuder, og milten og leveren kan evt. være forstørrede. Sjældnere kan der optræde betændelse i hjertehinde og lungehinde.
Led og muskler er som regel ømme, men i begyndelsen af forløbet er der ikke altid sikre tegn på gigtaktivitet i leddene. Derfor kan diagnosen være svær at stille.
Nogle børn får varige gigtforandringer i mange led, mens ledpåvirkningen hos andre kan være forbigående.
-
Andre former
Hos knap 10 procent optræder gigtaktivitet i rygsøjlen og bækkenleddet samt i de store led i benene. Denne gigttype optræder ofte hos børn med en bestemt vævstype, B27. Sygdommen ses hyppigst hos større drenge (over otte år).
Ved denne gigtform optræder der også smerter og betændelse uden for leddene omkring det sted, hvor senerne hæfter på knoglen. Det kaldes enthesitis, og derfor kaldes denne form for enthesitis-relateret gigt.
Hos nogle børn ser man hudsygdommen psoriasis samtidig med børnegigten. Denne form kaldes psoriasisgigt-typen. Den rammer som regel få led, men kan også optræde i flere led (polyartikulært). Som regel er fordelingen af leddene uensartet på højre og venstre side (i modsætning til de øvrige sygdomstyper, hvor symptomerne ofte optræder symmetrisk). Børn fra familier, hvor psoriasis optræder, kan godt have psoriasisgigt-typen uden at have psoriasisforandringer i huden.
-
Særlige problemer ved børnegigt
Øjenkomplikationer
En alvorlig komplikation ved børnegigt er varig betændelse i øjets regnbuehinde (iridocyklitis). Regnbuehindebetændelse optræder hyppigst hos børn med få angrebne led (25 procent), lidt sjældnere hos børn med mange angrebne led (10 procent) og praktisk taget aldrig ved den systemiske type og den reumafaktor-positive polyartikulære form.
Øjenforandringerne kan forløbe over lang tid, uden at barnet mærker nogen symptomer, og som regel bliver øjet ikke rødt. Derfor er det vigtigt, at barnet får foretaget regelmæssig undersøgelse (spaltelampeundersøgelse) hos en øjenlæge hver tredje måned i de første år af sygdommen, senere evt. sjældnere.
Senfølger af regnbuehindebetændelsen kan være nedsat syn pga. grøn eller grå stær. Sygdomsaktiviteten i øjnene følger ikke nødvendigvis gigtaktiviteten i leddene.
Kæbeleddet
Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 procent får forandringer i kæbeleddet. Senere undersøgelser med blandt andet MR-skanning tyder på, at gigtaktivitet i kæbeleddene forekommer i endnu flere tilfælde, end man kan se på røntgenundersøgelser.
Gigt i kæbeleddene optræder lidt hyppigere hos børn med få angrebne led. Selv om forandringerne i kæbeleddene kan være ganske udtalte, giver gigt i kæbeleddene sjældent smerter og ømhed. Derimod påvirker gigten i kæbeleddet bidfunktionen og hæmmer væksten af underkæben, så der er risiko for, at barnet får en lille og tilbagetrukket hage. Og hvis der kun er gigt i kæbeleddet i den ene side, kan underkæben og dermed ansigtet vokse skævt.
For at modvirke fejludvikling af underkæben behandles børnene derfor med en bideskinne. Eventuelt kan der blive tale om operation.
Regelmæssig kontrol hos specialkyndig tandlæge er påkrævet.
Læs mere om gigt i kæben på Gigtramte Børns Forældreforenings hjemmeside
