Kontakt vores læge
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
-
Diagnoser
+
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Fibromyalgi
- Det kan du selv gøre
Viden om gigt
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
Det kan du selv gøre – gode råd om fibromyalgi
Har du fibromyalgi – og vil du gerne selv gøre noget for at få det bedre? Få gode råd om, hvad du selv kan gøre.
Trætheden og smerterne ved fibromyalgi kan være overvældende og begrænse dine daglige aktiviteter og gøremål. Der kan være gode dage med få smerter og gener, mens du andre dage vil have det dårligt og have mange smerter og gener. Når du har overskud til det, så kan du prøve følgende råd til kost og træning.
Har du for nylig fået diagnosen fibromyalgi? Få viden og værktøjer i vores univers 'Ny med gigt'
Fibromyalgi og træning
Træning kan hjælpe dig ud af den onde cirkel, hvor det kan være svært at overskue hverdagen på grund af træthed, smerter og nedsat muskelstyrke. Konditionstræning kan medvirke til, at du bliver mindre træt, og muskelstyrketræning kan give dig et fysisk overskud, så du bedre kan klare din dagligdag.
Det er bedst, at din træning bliver tilrettelagt efter dit individuelle behov. Og det er vigtigt, at du sætter dig nogle realistiske mål, som du langsomt træner dig frem mod. Et mål kan være at gå en tur på en halv time hver dag.
Hvis det er første gang, du skal træne, eller hvis det er længe siden, kan det være en god idé at begynde din træning hos en fysioterapeut, der har kendskab til fibromyalgi. Du kan få udarbejdet et individuelt træningsprogram ud fra din fysiske formåen. Når du har lært dit træningsprogram at kende, og du er tryg ved det, kan du fortsætte din træning i for eksempel et fitnesscenter. For at du får mest muligt ud af dit træningsprogram, skal du have opfølgning på det hver tredje måned. En fysioterapeut kan også rådgive dig i hvilke træningsformer, der vil være gode for dig.
Du skal være tålmodig, når du går i gang med at træne. Prøv at undgå at sammenligne dit nuværende aktivitetsniveau med, hvad du tidligere har kunnet.
Konditionstræning
Du skal primært træne din kondition, hvor du træner med moderat til høj intensitet. Når du træner ved moderat intensitet betyder det, at du træner så hårdt, at du kan snakke, men dine sætninger bliver afbrudt af dit åndedræt. Når du træner ved høj intensitet, træner du så hårdt, at du puster kraftigt og kun kan svare med enstavelsesord.
Start med f.eks. cykling, svømning eller varmtvandsundervisning
Hvis det er første gang, du skal træne, eller hvis det er lang tid siden, vil det være en god idé, at du begynder med ikke-vægtbærende træningsformer som for eksempel cykling, svømning eller varmtvandsundervisning, hvor du ikke bruger kroppen som belastning. Pilates kan også være en god træningsform.
Når du har vænnet dig til belastningen, kan du evt. supplere din træning med muskelstyrketræning. Det er en god idé at få vejledning af en fysioterapeut.
Hvor kan jeg træne?
Det kan være en fordel at træne på et hold sammen med andre, så du bliver fastholdt i at træne også de dage, hvor lysten måske ikke lige er der. Du kan for eksempel også gå på hensynstagende hold på aftenskole.
Fibromyalgi i hverdagen
Når du har fibromyalgi, er det vigtigt at have fokus på, hvordan du bedst strukturerer din hverdag og udfører de daglige aktiviteter, hvor du tager hensyn til smerter, træthed og manglende energi.
Du kan have behov for at få vejledning af en ergoterapeut til at lære, hvordan du bedst bruger de ressourcer, du har, og hvordan du planlægger dine gøremål og tilpasser de fysiske rammer til din formåen. En ergoterapeut kan vejlede dig i gode teknikker og brug af hjælpemidler, som kan lette dagligdagen. Du kan også få rådgivning om, hvordan dit hjem og din arbejdsplads kan blive indrettet, så du fungerer bedst muligt derhjemme.
Du er velkommen til at kontakte Gigtforeningens Rådgivning på tlf. 39 77 80 80 for yderligere information og vejledning.
Fibromyalgi og kost
Der er ikke fundet positive eller negative sammenhænge mellem bestemt kost og fibromyalgi. En sund og varieret kost sikrer, at du får alle de næringsstoffer, din krop har brug for. I de studier, der har været gennemført, har man blandt andet fokuseret på vegetarkost og afprøvning af reaktioner på bestemte fødevarer. Du kan tage udgangspunkt i De officielle kostråd.
Få rådgivning og viden
Som medlem af Gigtforeningen får du mulighed for at kontakte vores erfarne rådgivere, læse vores populære medlemsmagasin, og du støtter forskning i led- og muskelsygdomme til gavn for dig og andre.
Jeg er interesseret i et medlemskab
Senest opdateret 20.03.2024
