Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Presse +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Fibromyalgi
- Sådan undersøger lægen for fibromyalgi
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Fibromyalgi test (kriterier) – Sådan undersøger lægen for fibromyalgi
Udredningen af fibromyalgi kan tage lang tid. Der skal mange undersøgelser til, fordi andre årsager til symptomerne skal udelukkes.
Inden diagnosen fibromyalgi kan blive stillet, vil sygdommen som regel have været til stede i årevis.
Det skyldes dels, at diagnosen ikke kan stilles ved røntgenbilleder, blodprøver eller vævsprøver. Dels kan lignende symptomer forekomme ved andre sygdomme.
Det betyder, at der skal mange undersøgelser til, og at der derfor kan gå lang tid, før diagnosen stilles.
Det er vigtigt, at lægen kan udelukke andre smertegivende tilstande eller sygdomme, så du får en korrekt behandling.
Læs mere om behandling af fibromyalgi
Få mere viden og gode råd om gigt - tilmeld dig vores nyhedsbrev
Fibromyalgi 'test' - kriterier til diagnostik af fibromyalgi
Lægen kan vurdere symptomer på diagnosen fibromyalgi ud fra følgende kriterier.
Der findes flere kriterier anvendt til klassifikation i forskningssammenhæng og diagnostik af fibromyalgi, som er en rettesnor for lægen ved vurdering af fibromyalgi-symptomer:
- Klassifikationskriterier, primært udviklet til forskningsbrug af The American College of Rheumatology i 1990. I henhold til disse kriterier klassificeres patienten med fibromyalgi på baggrund af 1) generaliserede smerter og 2) smertereaktion i mindst 11 ud af 18 foruddefinerede tender points.
- Diagnostiske kriterier, der er rent symptombaserede, udviklet i 2010 og revideret i 2016: Generaliserede smerter i bevægeapparatet; dvs. smerter lokaliseret i mindst 4 ud af 5 kropsregioner med varighed i mindst 3 måneder.
Få rådgivning og viden
Som medlem af Gigtforeningen får du mulighed for at kontakte vores erfarne rådgivere, læse vores populære medlemsmagasin, og du støtter forskning i led- og muskelsygdomme til gavn for dig og andre.
Jeg er interesseret i et medlemskab
Senest opdateret 06.02.2025
