Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
Har du kroniske og diffuse muskel- og ledsmerter, som kan ændre sig fra dag til dag? Og er smerterne ofte ledsaget af en massiv træthed? Få et overordnet indblik i de typiske symptomer på Fibromyalgi her på siden.
Fibromyalgi er kendetegnet ved en såkaldt "generaliseret smertetilstand". Det vil sige, at du oplever smerte i alt væv og fra alle muskler, senetilhæftninger og led. Du kan have en følelse af at "have ondt over det hele".
Ønsker du mere viden, rådgivning og fællesskab? Som medlem er du med til at sikre en nemmere hverdag for dig og andre med gigt.
Muskelsmerterne optræder typisk sammen med stivhed i kroppen. Dine muskler vil føles stive og smertende. Smerterne ved fibromyalgi har en diffus karakter med tendens til at brede sig i større eller mindre dele af kroppen, og de varierer i styrke og varighed.
Vær opmærksom på, at andre sygdomme giver lignende smerter i kroppen – blandt andet stofskiftesygdomme, leverbetændelse, hypermobilitet, andre gigtsygdomme og depression. Derfor er det vigtigt, at du bliver undersøgt for andre sygdomme, så lægen eventuelt kan udelukke dem og give dig den rigtige diagnose og behandling.
Et karakteristisk ledsagesymptom ved fibromyalgi er træthed, som du vil opleve ved selv mindre anstrengelser. Trætheden og smerterne kan være overvældende og begrænse dine daglige aktiviteter og gøremål. Nattesøvnen kan blive afbrudt på grund af smerter, og du kan også opleve problemer med at huske ting og have svært ved at fastholde opmærksomheden.
Nogle føler sig deprimerede. Det kan være på grund af de kroniske smerter og kan bidrage til symptomernes sværhedsgrad.
Symptomerne vil veksle fra dag til dag, uden at du kan forudsige, hvornår du vil have det godt. På de gode dage vil du ofte lave mere end normalt. Det kan give flere gener de følgende dage, fordi der er mulighed for, at du på den måde overbelaster din krop.
Du vil i perioder have gode dage med få smerter og gener, mens du i andre perioder generelt vil have det dårligt og have mange smerter og gener.
Som medlem af Gigtforeningen får du mulighed for at kontakte vores erfarne rådgivere, læse vores populære medlemsmagasin, og du støtter forskning i led- og muskelsygdomme til gavn for dig og andre.
Jeg er interesseret i et medlemskab
Få tips til en hverdag med gigt og information om vores kommende aktiviteter i din indbakke ved at tilmelde dig Gigtforeningens nyhedsbrev.