Hypermobilitet – årsager, symptomer og behandling
Hvis du er hypermobil, er dine led overbevægelige. Normalt bliver leddene stabiliseret af ledbånd, sener og muskler – men hvis de er mere eftergivende end normalt, bliver leddene hypermobile og ”løse”. Det betyder, at de kan overstrækkes så meget, at de kan tage skade og blive ømme.
Ikke alle har gener på grund af deres hypermobilitet. Enkelte kan ligefrem have særlige evner på grund af den, for eksempel gymnaster, cirkusartister, balletdansere og pianister. Men mange vil på et tidspunkt få gener, fordi deres led belastes uhensigtsmæssigt i yderstillinger, så de bliver overanstrengt, og der opstår skader på ledbrusken.
Når hypermobilitet giver smerter og symptomer, benyttes betegnelsen hypermobilitetssyndrom på dansk, og Hypermobility Spectrum Disorder (HSD) på engelsk. Denne tilstand ligner den sjældne bindevævssygdomm Hypermobil Ehlers-Danlos Syndrom (H-EDS), hvor der også observeres bl.a. elastisk hud og påvirkede organer, som bør udelukkes diagnostisk.
I menuen kan du læse mere om årsager, symptomer og behandling af hypermobilitet.