Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Presse +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Hypermobilitet
- Behandling af hypermobilitet
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Behandling af hypermobilitet – forbyggelse af smerter og skader
Der har de seneste 5-10 år været betydelig forskning i behandlingsmuligheder for personer med hypermobile led og smerter eller symptomer, især i Danmark.
Behandlingsmulighederne omfatter generelt tre forskellige elementer:
- Superviseret styrketræning (dvs. vejledt af en fysioterapeut)
- Information om optimal belastning i dagligdagen
- Brug af bandager, tapening og andre metoder til at støtte leddene
Især nyere forskning indikerer, at træning af muskel-sener kan øge stabiliteten i leddet. Styrketræningen kan bestå af lette øvelser med egen kropsvægt og træningselastik. Tung styrketræning kan udføres med vægte og fitnessmaskiner.
Har du kun få gener og erfaring med træning, kan du med fordel påbegynde styrketræning med tungere belastning. Træningen kan udføres i yderstillinger, så længe det er kontrolleret. Det er en fordel at have supervision (vejledning) af erfarne fysioterapeuter, der kan hjælpe dig med at håndtere træningsømhed og eventuelle træningsrelateret hovedpine.
Har du mange gener, kan du med fordel starte med lettere træningsøvelser, eventuelt med en let træningselastik. Du bør i begyndelsen undgå yderstillinger i træningen. Det kan være en god idé at bruge bandager eller tapening til at støtte leddet og undgå yderstilling. Hvis den lette træning viser positive resultater, kan du efter 2-4 måneder gå over til tungere styrketræning.
Det er vigtigt at fortsætte træningen livet igennem.
En af de vigtigste aspekter ved behandlingen af hypermobilitet er at være opmærksom på tilstanden og vide, hvordan du kan forebygge smerter og følgevirkninger.
Du bør ikke undlade at dyrke sport eller motion på grund af hypermobilitet - tværtimod.
I princippet er der ingen former for motion, du ikke må dyrke. Men det er vigtigt at undgå uhensigtsmæssig belastning af leddene og forebygge skader gennem stabilitets- og styrketræning
Hvis du får gentagne skader
Oplever du gentagne gange skader som forstuvede ankler eller knæ og skuldre, der går af led, må du sparre med en fysioterapeut omkring at tilpasse de skadelige aktiviteter eller finde en anden form for idræt eller motion.
Sådan kan en fysioterapeut hjælpe
En fysioterapeut kan hjælpe dig til at forebygge smerter og symptomer – f.eks. gennem:
- Information om tilstanden samt hvor i kroppen du er hypermobil eller har svækket muskel-sene funktion.
- Instruktion af et individuelt tilpasset træningsprogram, der øger styrke og stabilitet omkring leddene.
- Vejledning i, hvordan uhensigtsmæssige belastninger af leddene undgås – herunder korrektion af uhensigtsmæssige ledstillinger i forbindelse med hvile, arbejde og sport.
- Vejledning i valg af arbejde og sport.
- Vejledning vedrørende hjælpemidler mv. (du kan også kontakte en ergoterapeut, der er specialuddannet inden for dette område).
Nogle klinikker for fysioterapi og aftenskoler tilbyder holdtræning for hypermobile.
Senest opdateret 06.02.2025
