Hvorfor får man leddegigt? Årsager til sygdommen
Både arvelighed og livsstil ser ud til at spille en rolle for udvikling af leddegigt. Læs mere om årsager til leddegigt.
Når du har leddegigt – som på lægesprog kaldes reumatoid artrit – har du en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene, der skyldes ændringer i dit immunsystem.
Lægerne kender ikke den præcise årsag til, at nogle mennesker får leddegigt, men både arvelighed og livsstil – herunder specielt rygning – ser ud til at spille en rolle.
Det er også muligt, at et udefra kommende stof, f.eks. et virus, kan fremkalde forandringerne i immunsystemet.
I øvrigt kan det sige med stor sikkerhed, at forskellige miljø-og livsstilsfaktorer har betydning for selve sygdommens forløb. F.eks. er rygning, manglende motion og usund kost utvivlsomt med til at gøre ondt værre.