Behandling af rygsøjlegigt / morbus Bechterew

Morbus Bechterew er en kronisk gigtsygdom, der behandles med blandt andet medicin og særlige øvelser. Læs mere om behandling af sygdommen.

Morbus Bechterew – også kaldet rygsøjlegigt – er en gigtsygdom, hvor gigtbetændelsen især sidder i rygsøjlen og bækkenleddet.

Har du for nylig fået diagnosen rygsøjlegigt? Få viden og værktøjer i vores univers 'Ny med gigt'

Gode behandlingsmuligheder

Sygdommen kan ikke helbredes, men den kan hos de fleste bringes under kontrol med medicin. Derudover kan særlige øvelser hjælpe dig til at bevare rygsøjlens og brystkassens bevægelighed.

Behandlingsmulighederne er gode, idet der er blevet flere betændelsesdæmpende lægemidler tilgængelige gennem de senere år.

 

  • Medicin til behandling af morbus Bechterew

    Målet med den medicinske behandling af morbus Bechterew er at mindske smerterne og stivheden, så du kan gennemføre et dagligt øvelsesprogram og dermed formindske følgerne af sygdommen. Medicinen medvirker også til, at du kan føre et aktivt og virksomt liv.

    Smertestillende medicin

    • Paracetamol. Sælges i håndkøb under flere navne, f.eks. Panodil, Pamol og Pinex.
    • Tramadol. Sælges under navnene Dolol, Mandolgin, og Nobligan og Tradolan.
    • Kodein. Forhandles under dette navn.

    Disse stoffer kan du enten tage alene eller sammen med de gigttabletter, som nævnes i det følgende.

    Læs mere om smertestillende medicin

    Non-Steroide Anti-Inflammatoriske stoffer (NSAID)

    Almindelige gigttabletter

    Det, som ofte omtales som almindelige gigttabletter, har flere virkninger. På lægesprog kaldes disse typer medicin NSAID, som står for Non-Steroide Anti-Inflammatoriske Drugs. Foruden at være smertestillende virker de dæmpende på den betændelse, som er en del af sygdommen, ligesom de virker febernedsættende.

    Medicinen helbreder ikke morbus Bechterew, men dæmper smerterne, betændelsen og stivheden.

    Læs mere om NSAID

    Binyrebarkhormon

    Binyrebarkhormon – oftest i form af prednison – benyttes som i øjensalve eller -dråber ved regnbuehindebetændelse, mens det sjældent tages som tabletter. Hvis man har taget medicinen gennem længere tid, er det nødvendigt gradvist at aftrappe behandlingen i samråd med lægen.

    Længere tids brug af binyrebarkhormon, især i en høj dosis, kan bl.a. medføre en tendens til afkalkning af knoglerne. Det øger risikoen for brud, hvilket dog i nogen grad kan modvirkes, hvis man samtidig tager kalk og D-vitamin, for eksempel i form af Calcium Lube, 2 tabletter dagligt, suppleret med en multivitamintablet.

    Læs mere om binyrebarkhormon

    Hjerte-kar-sygdom, kalk og D-vitamin

    Risikoen for blodprop i hjertet ved indtagelse af kalk anses for at være meget lille, og der er ingen risiko ved at tage tilskud af D-vitamin, som anbefalet mod risiko ved osteoporose (knogleskørhed).

    I nogle tilfælde kan man ved langvarig brug af binyrebarkhormon supplere med et såkaldt bisfosfonat for at modvirke afkalkningen.

    Man kan også få binyrebarkhormon som indsprøjtninger omkring senetilhæftninger eller i led, hvis der er betændelse i disse.

    Biologiske lægemidler

    Det har været et stort fremskridt i behandlingsmulighederne, at biologiske lægemidler specifikt rettet mod TNF (tumor nekrose faktor) har vist sig effektive. Ligesom ved leddegigt, har undersøgelser i de senere år vist, at TNF ved morbus Bechterew er et væsentlig betændelses-stof, der har central betydning for sygdomsaktiviteten. TNF-hæmmere omfatter bla.  adalimumab, etanercept, infliximab, certulizumab, golimumab. Andre biologiske lægemidler, af typen IL-17- og IL-23-hæmmere (f.eks.secukinumab, ixekizumab) anvendes også.

    Vær opmærksom på: Alle lægemidler er angivet med generisk stofnavn – og dermed ikke handelsnavn, da de disse ofte ændres.

    Læs mere om biologiske lægemidler

    Methotrexat og Sulfasalazin

    Hvis specielt led i arme og ben er angrebet, kan gives medicinen methotrexat eller sulfasalazin.

    Disse lægemidler hører til de såkaldt langsomtvirkende gigtmidler, der først har effekt efter flere måneders konstant brug. Hos nogle, men ikke alle, hæmmes betændelsen på langt sigt.

    Læs mere om methotrexat

    Læs mere om sulfasalazin

  • Træning og fysioterapi

    Sygdomsforløbet vi ofte veksle mellem gode og dårlige perioder.

    Træning

    Gode perioder

    Du vil opleve forholdsvis gode perioder, hvor betændelsesprocessen ikke er særligt aktiv eller måske helt i ro. Du har få eller ingen smerter, og stivheden om morgenen er beskeden og kortvarig eller helt væk. 

    I disse gode perioder må du træne så meget, som du kan og vil. Har du lige været gennem en dårlig periode, hvor du kun har lavet et minimum af øvelser, vil du ofte have behov for en genoptræningsperiode.

    Se øvelsesprogram for dig med morbus Bechterew

    Dårlige perioder

    En dårlig periode er kendetegnet ved, at betændelsesprocessen er meget aktiv. Du har flere smerter, især når ryggen kommer ud i yderstillinger, og du oplever udtalt og langvarig stivhed om morgenen.

    I disse perioder skal øvelserne ikke være voldsomme. Udfør dem på det tidspunkt på dagen, hvor smerterne er mindst, og tag eventuelt et varmt bad lige før, du går i gang.

    Husk, at det er vigtigt, du får de angrebne led bevæget igennem fra yderstilling til yderstilling mindst én gang dagligt. Du kan overveje at udføre de letteste øvelser og undlade de svære.

    Det er ikke meningen, at øvelserne skal fremkalde nye smerter, men lette og forbigående gener kan næsten ikke undgås, hvis du vil bevare din bevægelighed ved at træne også i dårlige perioder.

    Det er vigtigt, at din medicinske behandling er effektiv. Kontakt derfor altid din læge, hvis din sygdom blusser op.

    Fysioterapi

    Du kan i perioder have gavn af behandling hos en fysioterapeut. Det kræver en henvisning fra din læge. Når man har morbus Bechterew, er der mulighed for at komme under ordningen "Vederlagsfri fysioterapi", hvor dine behandlinger hos fysioterapeuten er gratis. Tal med lægen om det – eller læs mere om mulighederne for gratis (vedlagsfri) fysioterapi.

    Fysioterapi i form af træning er et vigtigt element i behandlingen. På hjemmesiden www.bechterew-klinikguide.dk kan du finde en fysioterapiklinik nær dig, der tilbyder specifik træning til mennesker med morbus Bechterew.

    Sport

    Du må gerne dyrke sport i fuldt omfang, hvis du har lyst og føler, du kan klare det. Især er det godt at svømme, men lad være med at springe i på hovedet. Undgå kontaktsport som fodbold, håndbold og lignende, hvis du ikke har en god bevægelighed i hvirvelsøjlen og derfor er relativt stiv i nakke og ryg.

    Spørg din læge eller fysioterapeut til råds, hvis du er i tvivl.

  • Kirurgi og kunstige led

    Langt de færreste med morbus Bechterew har behov for operation. Men de allerfleste, der bliver opereret, har stor glæde af indgrebet.

    Du må dog ikke forvente, at en operation altid kan hjælpe fuldstændigt på smerterne og indskrænkningerne i din bevægelse. Og i sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer som for eksempel betændelse i et opereret led. Betændelsen kan dog som regel behandles med antibiotika.

    Omkring hver femte med morbus Bechterew kan få betændelse i leddene på arme og ben. Hos nogle kan et led efter nogle år med betændelse blive så ødelagt og smertende, at det kan være en god hjælp at indoperere et kunstigt led. For mennesker med morbus Bechterew vil det hyppigst dreje sig om hofteled.

    Et kunstigt led holder typisk i 15-20 år, men hos yngre aktive mennesker holder det generelt lidt kortere end hos ældre. Bliver det kunstige led nedslidt, kan du få et nyt.

  • Rygoperation

    Enkelte patienter, der gennem mange år har haft en alvorlig Bechterew-sygdom, kan blive så krumme og stive i ryggen, at det bliver vanskeligt for dem at se lige frem, når de går, eller de kan have svært ved at sidde og ligge. De kan måske hjælpes med en operation, der retter ryggen op. Operationen foretages i lænden, som samtidig bliver stabiliseret ved hjælp af skruer og metalstænger.

    Man kan også i nogle tilfælde blive opereret, hvis man har et brud på rygsøjlen. Patienter, der har haft sygdommen gennem mange år, og som har en meget forkalket og stiv ryg, har i forbindelse med også mindre uheld risiko for brud på rygsøjlen.

    De rygoprettende operationer udføres herhjemme på Aarhus og Odense Universitetshospitaler, og for øjeblikket foretages der kun få af dem om året. Da den nyeste operationsmetode er mere skånsom end de tidligere, er det muligt, at dette tal vil stige.

  • Alternative behandlingsmetoder

    Alternativ behandling og morbus Bechterew – rygsøjlegigt

    Gigtforeningen bliver kontaktet af mange mennesker med gigt, der gerne vil vide, om nogle bestemte alternative behandlingsformer mon kan hjælpe dem.

    Få viden og råd om alternativ behandling

Senest opdateret 20.03.2024