Hvad er morbus Bechterew – rygsøjlegigt – og hvem får sygdommen?
Morbus Bechterew – rygsøjlegigt – er en gigtsygdom, der danner gigtbetændelse i ryghvirvlerne, så ryggen bliver stiv og gør ondt. Bækken og brystben kan også være påvirket.
Morbus Bechterew (rygsøjlegigt) hører til den gruppe af inflammatoriske, autoimmune gigtsygdomme, som kaldes spondylartropatier.
Læs mere om spondylartropatier
Rygsøjlen er opbygget af 24 hvirvler, og ryggens bevægelighed er blandt andet afhængig af den bruskplade (diskus), der er indskudt mellem hvirvellegemerne. Ved rygsøjlegigt opstår den reumatiske betændelse bla. i det område, hvor diskus hæfter til kanten af hvirvlerne og i leddene mellem korsbenet og bækkenet (sacroiliacaleddene). På den måde brydes vævet ned. Der er tale om en reaktion fra immunsystemet rettet mod eget væv som ved alle autoimmune sygdomme. Der udvikles forkalkninger i ledbåndene i rygsøjlen, der medvirker til udvikling af rygstivhed og nedsat bevægelighed af ryggen.
Har du for nylig fået diagnosen rygsøjlegigt? Få viden og værktøjer i vores univers 'Ny med gigt'
Forkalkningsproces ved Bechterew sygdom
Når leddene igennem længere tid udsættes for kronisk inflammation, reagerer kroppen på nedbrydningen ved at danne arvæv, som efterhånden resulterer i en forkalkningsproces. Hermed vokser der en krave af knoglevæv ud fra kanten af hvirvlen, der i nogle tilfælde vil nå nabohvirvlerne i rygsøjlen. Det vil begrænse din bevægelighed, og det kan i sig selv føre til yderligere forkalkning.
Denne forkalkningsproces kan dog hos nogle mennesker delvis eller helt bremses grundet nye effektive biologiske lægemidler.
Læs mere om behandling af morbus Bechterew
Forkalkningen kan også ramme de ledbånd, der støtter rygsøjlen, og de to små led (bueled), der parvis forbinder dine hvirvler bagtil i ryggen. Hertil ses sammenvoksninger også ofte i brystben/ribben samt SI-led ved bækkenet.
Læs mere om symptomer ved morbus Bechterew
Morbus Bechterew følgesygdomme
Osteoporose
Flere studier har dokumenteret, at patienter med rygsøjlegigt har en væsentlig øget risiko for osteoporose (knogleskørhed) og dermed rygsammenfald/brud. Risikoen er størst for mænd.
Brud på rygsøjlen
Risikoen for brud på rygsøjlen er øget, hvor selv ved mindre skader kan medføre ustabile brud. Brud kan medføre risiko for skader på nervesystemet og kan opstå akut, hvilket ofte begrunder lægeundersøgelse ved selv mindre rygtraumer.
Hjertekarsygdom
Hos patienter med rygsøjlegigt er der en sammenhæng mellem inflammation og forøget risiko for hjertekarsygdom. Det anbefales derfor, at denne risiko vurderes af ens læge efter individuelt behov og rutinemæssigt hvert 5. år.
Hjerteklapsygdom i hovedpulsåren ved hjertet kan forekomme.
Lungesygdom
Ved rygsøjlegigt kan forekomme nedsat lungekapacitet pga. stivhed i brystkassen.
Lungefibrose ses sjældent, men kan ved symptomer påvises med særlige undersøgelser.
Tarmbetændelse
Inflammatorisk tarmsygdom (Mb Crohn og coliltis ulcerosa) findes hos 5-10 procent af patienter med rygsøjlegigt og yderligere op til 65 procent har tarmbetændelse, som ikke giver symptomer.
Psoriasis
Hudsygdommen psoriasis kan være forbundet med rygsøjlegigt.
Hvor mange har morbus Bechterew?
Man ved ikke nøjagtigt, hvor mange mennesker i Danmark, der har morbus Bechterew. Som udgangspunkt regner man med, at 1-2 ud af 1.000 har sygdommen. Der findes dog sandsynligvis en del lette tilfælde, hvor diagnosen ikke er blevet stillet.
Morbus Bechterew er tre til fire gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.
