Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
Årsagen til, at nogle mennesker udvikler morbus Bechterew, kendes ikke, men arvelighed ser ud til at spille en rolle.
Morbus Bechterew – rygsøjlegigt – opstår på grund af en såkaldt reumatisk inflammation (gigtbetændelse) – en betændelse uden bakterier, som opstår på grund af en fejl i immunsystemet. Betændelsen angriber for det meste de steder, hvor sener, ledbånd og ledkapsler hæfter på knoglerne. Men også ledhinden, en slags slimhinde inde i leddene, kan blive ramt.
Se kort film om udredning for inflammatorisk gigtsygdom
Årsagen til, at nogle mennesker udvikler morbus Bechterew, kendes ikke, men arvelighed ser ud til at spille en rolle. Man ved således, at søskende og børn til mennesker med morbus Bechterew har en noget øget risiko for at få sygdommen.
Desuden er vævstypen HLA-B27, som er associeret til morbus Bechterew, arvelig. HLA-B27 positive 1. gradsslægtninge til patienter med morbus Bechtere har op til 20 % øget risiko for at udvikle sygdommen.
Man kan derfor sige, at der i nogle familier vil være flere personer, som har morbus Bechterew, men at der i de fleste familier kun vil være ét medlem med sygdommen.
Da man i dag ikke kan forebygge sygdommen, har det ikke noget formål at bestemme vævstypen på børn uden ryg- eller ledgener. Får børn af forældre med morbus Bechterew eller søskende til en morbus Bechterew-patient ryg- eller ledsmerter, vil man imidlertid være opmærksom på risikoen. Man vil i så fald kunne stille diagnosen tidligere og dermed også sætte behandlingen hurtigere i gang.