Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Presse +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt
- Sådan undersøger lægen for morbus Bechterew – rygsøjlegigt
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Morbus Bechterew test og diagnose – Sådan undersøger lægen dig
Der findes ikke nogen enkelt prøve, som lægen kan bruge til at afgøre, om du har morbus Bechterew. Derfor kan det tage tid at få den rette diagnose.
Morbus Bechterew – eller rygsøjlegigt – er en inflammatorisk, autoimmun gigtsygdom, hvor gigtbetændelsen særligt sætter sig i ryghvirvlerne. Bækken og brystben kan også blive påvirket.
Det vil ofte tage et stykke tid, før lægen kan stille diagnosen morbus Bechterew. Det er der flere grunde til.
For det første begynder sygdommen som regel gradvist og er ofte afbrudt af gode perioder uden eller med kun få gener.
For det andet findes der ikke nogen enkelt prøve, som man kan bruge til at afgøre, om en person har morbus Bechterew, og blandt de mange, der har rygsmerter, har kun få morbus Bechterew.
Se kort film om udredning for inflammatorisk gigtsygdom
Undersøgelser ved mistanke om morbus Bechterew
Lægen må først og fremmest støtte sig til din sygehistorie og til supplerende undersøgelser. Blodprøver er for eksempel ikke til stor hjælp.
Der er udarbejdet såkaldte 'ASAS klassifikationskriterier' (dette er IKKE diagnosekriterier), som lægerne bruger som en STØTTE til at afklare diagnosen rygsøjlegigt.
Diagnosen 'morbus Bechterew' kræver, at patienter med rygsøjlegigt yderligere opfylder de såkaldte 'New York klassifikationskriterier', som indebærer, at man ved røntgenundersøgelse kan se forandringer i sacroiliacaleddene - også kaldet SI-leddene - (leddene mellem korsbenet og bækkenet).
Altså omfatter diagnosen rygsøjlegigt udover morbus Bechterew (dvs. patienter, der opfylder New York kriterierne) også patienter, der opfylder ASAS-kriterierne (dvs. patienter, der ikke nødvendigvis har røntgenforandringer i SI-led).
Lægen vil vurdere følgende:
-
Let blodmangel – sænkningsreaktion
Hos patienter med morbus Bechterew kan man ofte se en let blodmangel, der normalt ikke er til gene i sig selv. Den såkaldte sænkningsreaktion vil hos nogle, men ikke alle, være forhøjet.
-
Rygsmerter
Karakteristisk vil rygsmerter vise sig i hvile eller om morgenen som morgenstivhed. Dette smerte-/stivhedsmønster afspejler typisk gigtbetændelse (inflammation), hvorimod smerter ved belastning er typisk for andre rygsygdomme, f.eks. diskusprolaps.
-
Billedundersøgelser
Ved almindelig røntgenundersøgelse kan ved Morbus Bechterew påvises forandringer, der er fremkaldt af gigtbetændelse i leddene mellem korsbenet og bækkenet (sacroiliaca-leddene), men andre typer spondylartritis har ikke nødvendigvis disse røntgen-forandringer (såkaldt non-radiografisk spondylartritis). Derfor er en vigtigere billeddiagnostisk undersøgelse MR-skanning, hvor aktuel gigtbetændelse i rygsøjlen, herunder sacroiliaca-leddene kan bedømmes.
-
Vævstypebestemmelse - HLA-B27
Man kan sammenligne det enkelte menneskes vævstype med en blodtype. Når man på laboratoriet laver en blodtypebestemmelse, undersøger man de røde blodlegemers egenskaber. Når man laver en vævstypebestemmelse – det er også en blodprøve – undersøger man de hvide blodlegemers egenskaber. Vævstypesystemet har betydning for organismens immunforsvar og dermed for sygdommes opståen og udvikling.
Vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 90 procent af mennesker med morbus Bechterew. Vævstypebestemmelse er derfor et vigtigt redskab i den forskning, der løbende foregår i sygdommen og dens behandling.
Finder man vævstypen HLA-B27 hos en patient med ryg- eller ledsmerter, vil mistanken om morbus Bechterew blive styrket. Vævstypebestemmelsen er dog ikke noget endeligt facit. Det er således værd at huske, at kun én ud af tusind danskere har morbus Bechterew, mens vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 9 procent af den danske befolkning.
Senest opdateret 06.02.2025
