Morbus Bechterew test og diagnose – Sådan undersøger lægen dig
Der findes ikke nogen enkelt prøve, som lægen kan bruge til at afgøre, om du har morbus Bechterew. Derfor kan det tage tid at få den rette diagnose.
Morbus Bechterew – eller rygsøjlegigt – er en inflammatorisk, autoimmun gigtsygdom, hvor gigtbetændelsen særligt sætter sig i ryghvirvlerne. Bækken og brystben kan også blive påvirket.
Det vil ofte tage et stykke tid, før lægen kan stille diagnosen morbus Bechterew. Det er der flere grunde til.
For det første begynder sygdommen som regel gradvist og er ofte afbrudt af gode perioder uden eller med kun få gener.
For det andet findes der ikke nogen enkelt prøve, som man kan bruge til at afgøre, om en person har morbus Bechterew, og blandt de mange, der har rygsmerter, har kun få morbus Bechterew.
Se kort film om udredning for inflammatorisk gigtsygdom
Undersøgelser ved mistanke om morbus Bechterew
Lægen må først og fremmest støtte sig til din sygehistorie og til supplerende undersøgelser. Blodprøver er for eksempel ikke til stor hjælp.
Der er udarbejdet såkaldte 'ASAS klassifikationskriterier' (dette er IKKE diagnosekriterier), som lægerne bruger som en STØTTE til at afklare diagnosen rygsøjlegigt.
Diagnosen 'morbus Bechterew' kræver, at patienter med rygsøjlegigt yderligere opfylder de såkaldte 'New York klassifikationskriterier', som indebærer, at man ved røntgenundersøgelse kan se forandringer i sacroiliacaleddene - også kaldet SI-leddene - (leddene mellem korsbenet og bækkenet).
Altså omfatter diagnosen rygsøjlegigt udover morbus Bechterew (dvs. patienter, der opfylder New York kriterierne) også patienter, der opfylder ASAS-kriterierne (dvs. patienter, der ikke nødvendigvis har røntgenforandringer i SI-led).
Lægen vil vurdere følgende:
-
Let blodmangel – sænkningsreaktion
Hos patienter med morbus Bechterew kan man ofte se en let blodmangel, der normalt ikke er til gene i sig selv. Den såkaldte sænkningsreaktion vil hos nogle, men ikke alle, være forhøjet.
-
Rygsmerter
Karakteristisk vil rygsmerter vise sig i hvile eller om morgenen som morgenstivhed. Dette smerte-/stivhedsmønster afspejler typisk gigtbetændelse (inflammation), hvorimod smerter ved belastning er typisk for andre rygsygdomme, f.eks. diskusprolaps.
-
Billedundersøgelser
En sikker diagnose forudsætter, at lægen med almindelig røntgenundersøgelse kan påvise tydelige forandringer, der er fremkaldt af betændelse i leddene mellem korsbenet og hoftebenene. Dog bliver forandringerne oftest først tydelige længe efter, at symptomerne er begyndt – måske først efter flere år.
For at afsløre betændelsen tidligt i sygdomsforløbet kan man have glæde af en MR-skanning, som kan vise tidlige sygdomsstadier og betændelsestegn. MR står for magnetisk resonans, og billedteknikken er baseret på brug af magnetfelter og radiobølger – og ikke røntgenstråler.
-
Vævstypebestemmelse - HLA-B27
Man kan sammenligne det enkelte menneskes vævstype med en blodtype. Når man på laboratoriet laver en blodtypebestemmelse, undersøger man de røde blodlegemers egenskaber. Når man laver en vævstypebestemmelse – det er også en blodprøve – undersøger man de hvide blodlegemers egenskaber. Vævstypesystemet har betydning for organismens immunforsvar og dermed for sygdommes opståen og udvikling.
Vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 90 procent af mennesker med morbus Bechterew. Vævstypebestemmelse er derfor et vigtigt redskab i den forskning, der løbende foregår i sygdommen og dens behandling.
Finder man vævstypen HLA-B27 hos en patient med ryg- eller ledsmerter, vil mistanken om morbus Bechterew blive styrket. Vævstypebestemmelsen er dog ikke noget endeligt facit. Det er således værd at huske, at kun én ud af tusind danskere har morbus Bechterew, mens vævstypen HLA-B27 findes hos ca. 9 procent af den danske befolkning.
