Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
Sjögrens syndrom er en kronisk gigtsygdom, der ikke kan helbredes. Men den kan behandles med blandt andet medicin, så symptomerne bliver mindsket. Læs mere om behandlingen.
Sjögrens syndrom rammer kroppens kirtler, særligt tårekirtlerne og spytkirtlerne. Det fører til tørre øjne og tørre slimhinder.
Der findes forskellige lægemidler til behandling af Sjögrens syndrom:
Lubrikerende øjendråber findes i adskillige former og suspensioner. De forskellige dråber har forskellig viskositet. Jo mere tyktflydende, jo længere virkning, men også længere periode med sløret syn efter påføring. Der er ikke én type, der er bedre end en anden. Man er nødt til at prøve sig frem. Hvis én formulering ikke virker, må en anden afprøves.
Hos én ud af tre mennesker med Sjögrens syndrom kan dine øjengener lindres under langtidsbehandling med Bromhexin/Bisolvon.
Hvis det ikke er muligt at stimulere din spytsekretion i væsentlig grad, kan din mundtørhed lindres ved, at du bruger mundgele og mundspray, som fås i håndkøb. Disse produkter er også velegnede, hvis du har udtalt mundtørhed om natten.
Der findes mange forskellige former for gigtmedicin, som ofte omtales NSAID. Det står for "Non-steroide antiinflammatoriske midler" og betyder, at medicinen har en betændelsesdæmpende virkning, som kan være gavnlig ved gigtsygdomme.
Gigtkure er langtidsbehandling med lægemidler, der dæmper sygdomsprocesserne og derved virker både lindrende og forebyggende. Selvom gigtkure har vundet stor udbredelse ved behandling af leddegigt, har afprøvninger af lægemidler vist, at de ikke bedrer kirtelfunktion og tørhedsgener ved Sjögrens syndrom.
Ved ledgener kan anvendes tbl hydroxychloroquin.
Undersøgelser tyder på, at det biologiske lægemiddel rituximab, der er rettet mod visse immunceller (B-lymfocytter), kan have en usikker, mindre effekt på træthedssymptomerne og spytkirtlerne.
Læs mere om biologiske lægemidler
Hvis du oplever anfald af hvide kolde fingerspidser, kan behandling forsøges med blodtrykspræparatet tbl nifedipin (depottabletter 30-60 mg). Bivirkninger kan være svimmelhed og hovedpine.
Vær opmærksom på: Alle lægemidler er angivet med generisk stofnavn – og dermed ikke handelsnavn, da de disse ofte ændres.
Gigtforeningen bliver kontaktet af mange mennesker med gigt, der gerne vil vide, om nogle bestemte alternative behandlingsformer mon kan hjælpe dem.
Få viden og råd om alternativ behandling